1. oktober. Netværks-håndhævelsesloven (Netzwerkdurchsetzungsgesetz, NetzDG) – også kendt som Facebookloven – trådte i kraft. Foranstaltningen gør det lovpligtigt for sociale medieplatforme med mere end to millioner brugere at fjerne “åbenlyst ulovlig” hadetale inden for 24 timer og mindre åbenlyst ulovligt indhold inden for syv dage. Overholder de ikke dette, kan de se frem til en bøde på op til 50 millioner euro (370 mio. kr). Kritikere fremfører, at definitionen af hadetale er uklar og subjektiv, og at den nye lov er en trussel mod ytringsfriheden på nettet. Den tyske regering planlægger at brede anvendelsen af loven mere ud – herunder til indhold på sociale medienetværk uanset størrelse, skrev Der Spiegel.

2. oktober. Tysklands delvise forbud mod ansigtsmaskering “bør udvides” til at omfatte et fuldstændigt forbud mod burkaer i det offentlige rum, udtalteAndreas Scheuer, der er generalsekretær for Den Kristeligt-Sociale Union (CSU) – det bayeriske søsterparti til kansler Angela Merkels Kristelig-Demokratiske Union (CDU). “Et forbud er muligt og nødvendigt”, sagde han dagen efter, at et burkaforbud var trådt i kraft i nabolandet Østrig. “Vi vil ikke opgive vores identitet, vi er rede til at kæmpe for den, burkaen hører ikke til i Tyskland”, sagde han. Næstformanden for DCU/SCU’s parlamentariske gruppe, Stephan Harbarth, udtalte, at et delvist forbud “går til grænsen” af hvad der er forfatningsmæssigt muligt: “Jeg frygter, at et mere vidtgående forbud ikke ville være foreneligt med Grundloven”.

3. oktober. Beatrix von Storch, der er næstformand for det indvandringskritiske parti Alternative für Deutchland (AfD), udtalte, at politisk islam ikke har nogen plads i Tyskland. “Islam hører ikke til i Tyskland”, fortalte hun BBC. “Vi går selvfølgelig ind for religionsfrihed, men islam vil have politisk magt, og det er det, som vi går imod”.

3. oktober. Omkring 1.000 moskeer I Tyskland åbnede deres døre for besøgende som del af den 20. årlige “Åbne Moskeers Dag”. Begivenheden, der er blevet afholdt siden 1997 på Tysklands nationale helligdag: Dagen for Tysklands Genforening, blev afholdt under parolen “Godt naboskab – bedre samfund” og havde som mål at skabe gennemsigtighed og mindske fordomme.

4. oktober. En 47-årig migrant fra Kazakhstan kastrerede i et flygtningecenter i Eggenfelden en 28-årig ukrainsk migrant, der blødte til døde på stedet. Det kom senere frem, at den kazakhstanske mand var blevet voldtaget af den ukrainske mand, der blev assisteret og opmuntret af en gruppe migranter fra Tjetjenien. Sagen henledte opmærksomheden på den løbske kriminalitet i tyske flygtningecentre.

5. oktober. Den tyske regering planlægger at skære omkring 80% i projektfinansieringsstøtten til den tyrkisk-islamiske forening DITIB næste år, ifølge Kölner Stadt-Anzeiger. Indenrigsministeriet afsatte 297.500 euro (2,21 mio. kr) for 2018, sammenlignet med 1,47 mio. euro for 2017 og 3,27 mio. euro for 2016. Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan er blevet beskyldt for at bruge DITIB – en afdeling af Tyrkiets Direktorat for Religiøse Anliggender, der har kontrol over 900 moskeer i Tyskland – for at hindre tyrkiske indvandrere i at integrere sig i det tyske samfund.

7. oktober. Omkring 60 unge migranter gik til angreb på hinanden og politiet ved den 70. årlige Høstfestival i Fellbach. Politiet beskrev de unge som “udelukkende tyske statsborgere med migrantbaggrund og andre migranter”. De unge skulle have været involveret i en “bandekrig”.

8. oktober. Kansler Angela Merkel indvilligede i at sætte en øvre grænse for antallet af flygtninge, som Tyskland accepterer hvert år: 200.000. Dette skridt var en indrømmelse til hendes konservative bayerske allierede forud for koalitionsforhandlingerne om sammensætningen af en ny regering. Aftalen blev også tolket som en udstrakt hånd til de mere end en million kristendemokrater, der er gået over til det indvandringskritiske parti Alternative für Deutchland (AfD) i vrede over Merkels åbne-grænser-indvandringspolitik.

Den 8. oktober indvilligede Tysklands kansler Angela Merkel i at sætte en øvre grænse for antallet af flygtninge, som Tyskland accepterer hvert år: 200.000. På billedet ses Merkel i december 2014. (Foto af Sean Gallup/Getty Images)

9. oktober. Indbrudstyve brød ind på et migrationskontor i Berlins bydel Moabit og stjal op mod 20.000 blanke pas og andre migrationsdokumenter, såvel som officielle stempler og segl.

9. oktober. Et spontant forslag fra indenrigsminister Thomas de Maizière om at indføre muslimske helligdage udløste en hidsig debat om islams rolle i Tyskland. De Maizière er medlem af kansler Angela Merkels Kristelig-Demokratiske Union (CDU). Da han talte ved en valgkampagne i Niedersachsen, udtalte han, at delstater med en stor muslimsk befolkningsandel burde have lov til at fejre muslimske helligdage. De Maizières udtalelse, der øjensynlig havde til formål at tiltrække muslimske stemmer, udløste en rasende modreaktion fra hans eget parti og politiske allierede, der stadig forsøger at komme sig efter DCU’s dårlige resultat ved valget den 24. september.

11. oktober. Niedersachsens indenrigsministerium vedtog et midlertidigt forbud mod tilflytning af yderligere flygtninge i Salzgitter, der er en by med stor indvandring. Det er den første indvandringsbegrænsning af sin art i Tyskland, og den skal tages op til genovervejelse årligt.

12. oktober. En 28-årig migrant fra Nigeria blev idømt 13 års fængsel for at have dolket en 22-årig medarbejder på et flygtningecenter i Ahaus, nær Münster, til døde. De to havde ifølge anklageren haft et forhold, og da kvinden slog op med ham, stak han hende i et jalousianfald 21 gange. Den strafferetlige tiltale blev imidlertid nedsat fra mord til manddrab, fordi retten ikke kunne afgøre, om drabet var overlagt.

12. oktober. En officiel undersøgelse af jihad-angrebet mod et julemarked i Berlin i december 2016 konkluderede, at angrebet kunne have været undgået, skrev Der Spiegel. Den 72 sider lange rapport beskrev politiets og anklageres præstation som værende “ringe”, “utilstrækkelig”, “sen”, “mangelfuld” og “uprofessionel”. Rapporten bemærker også, at Berlins offentlige anklagemyndighed gik glip af gentagne muligheder for at anholde Anis Amri, der var en afvist asylansøger fra Tunesien, i månederne op til at han udførte sit angreb.

12. oktober. Hizbollah-krigere er kommet ind i Tyskland under dække af at være flygtninge fra Mellemøsten, ifølge en tysk efterretningsrapport, som The Jerusalem Post refererer fra. Rapporten viste også et øget antal medlemmer af Hizbollah og Hamas i den tyske delstat Nordrhein-Westfalen. Ifølge tyske efterretninger er omkring 950 Hizbollah-agenter aktive i Tyskland.

13. oktober. En hel fløj på et hospital i Bonn blev lukket efter et udbrud af fnat. Området blev rengjort og disinficeret, og syge patienter blev sendt i karantæne. Antallet af mennesker i Nordrhein-Westfalen, der var diagnosticeret med fnat, eksploderede med en næsten 3.000% stigning mellem 2013 og 2016, fortællerlokale sundhedsmyndigheder. Robert Koch Instituttet (RKI), der er regeringens centrale institution til overvågning og forebyggelse, bekræftede for nylig, at der er sket en voldsom stigning i sygdommens udbredelse siden 2015, da Tyskland tog imod et hidtil uset antal migranter.

14. oktober. I Oldenburg begyndte retssagen mod en 37-årig migrant fra Irak, der var tiltalt for at have dolket sin kone, moderen til hans fem børn, der var i huset, da angrebet fandt sted. Ifølge anklageskriftet skal irakeren have myrdet sin kone i maj 2017 ved at stikke hende mindst ni gange for at genoprette “familiens ære”, da han mente, at hun havde en affære med en anden mand. Kvinden havde i virkeligheden fulgt et sprogkursus i tysk.

18. oktober. Hans-Georg Maaßen, der er leder af Tysklands indenrigsefterretningstjeneste (Bundesamt für Verfassungsschutz, BfV), advarede om, at en ny generation af unge jihadister udgør en trussel mod Tyskland på lang sigt. “Vi ser en fare ved, at børn af jihadister, der er indoktrineret i islamisme, kommer tilbage fra krigsområder til Tyskland”, sagde han. Indtil oktober 2017 er mindst 950 tyske jihadister rejst til Syrien og Irak for at tilslutte sig Islamisk Stat, fortæller BfV. De fleste af jihadisterne er under 30 år gamle; en femtedel er kvinder; en trediedel er kommet tilbage til Tyskland, og omkring 150 er blevet dræbt på slagmarken. Den tyske efterretningstjeneste overvåger nu 80 hjemvendte.

22. oktober. Det tyske retsvæsen er overbebyrdet med terrorsager, skrev Welt am Sonntag, der rapporterede, at forbundsanklagemyndigheden åbnede mere end 900 terrorsager i løbet af årets første ni måneder. Mere end 800 af sagerne involverede islamister. “På baggrund af tidligere erfaringer behøver vi væsentligt flere medarbejdere ved både anklagemyndigheden og domstolene”, sagde Wolfgang Kubicki fra Det Frie Demokratiske Parti (FDP). “Hvis islamisten ikke har tysk statsborgerskab, bør udvisning være lovpligtigt og håndhæves”.

22. oktober. I den bayerske by Waldkraiburg opfordrede omkring 80 tyskere af tyrkisk oprindelse de lokale myndigheder til at gøre mere for at beskytte dem mod voldelige angreb fra asylansøgere. Protesterne kom midt i en bølge af sammenstød i byen mellem tyrkere og nytilkomne fra Afrika og Mellemøsten. Tyrkiske protesterende sagde, at de ikke længere følte sig sikre på gader og i parker, og de truede med at tage sagen i egen hånd, hvis politiet ikke udviste de kriminelle migranter.

23. oktober. I Frankfurt foreskrev en domstol, at den 36-årige jihadist Haikel S. fra Tunesien ikke kan udvises, fordi tunesiske myndigheder ikke kan love, at manden ikke bliver fængslet på livstid. Hailek S. blev anholdt i februar 2017 for påstået planlægning af et jihadangreb i Tyskland på vegne af Islamisk Stat. Han er også eftersøgt i Tunesien for terror.

24. oktober. Det indvandringskritiske parti Alternative für Deutschland (AfD) kundgjorde en “ny æra”, da partiet havde sin debut ved den første forsamling i Tysklands nyligt valgte parlament. AfD’s parlamentariske gruppeformand Bernd Baumann udtalte: “Bemærk: Den gamle Forbundsdag er blevet stemt ud. Folket har besluttet, at nu begynder en ny æra. Startende fra denne time vil emnerne blive forhandlet – ikke jeres manøvrer og fiduser i det parlamentariske arbejde, men euroen, massiv gæld, enorme indvandringstal, åbne grænser og brutal kriminalitet i vores gader”.

24. oktober. Voldelige forbrydelser, herunder mord, voldtægt og fysiske overgreb, breder sig voldsomt i tyske asylcentre ifølge en efterretningsrapport, der blev lækket til avisen Bild. Tyske myndigheder, der forekommer magtesløse over for volds-tsunamien, retfærdiggjorde deres manglende informering af offentligheden om problemets omfang ved at referere til de kriminelle gerningsmænds ret til et privatliv.

24. oktober. Hamborgs myndigheder betalte 2,4 millioner euro (17,9 mio. kr) i løbet af de seneste 12 måneder for et udvisningscenter, der stort set ikke blev brugt, skrev Hamburger Morgenpost. I løbet af det seneste år er der kun blevet udvist 84 migranter til en pris for skatteyderne på omkring 28.500 euro (212.000 kr) per migrant.

25. oktober. Tyskland udviste 14 afviste afghanske asylansøgere. Elleve af de udviste havde begået kriminalitet såsom manddrab, grov legemsbeskadigelse, seksuelt misbrug af børn, bedrageri og tyveri, ifølge indenrigsministeriets talsmand Annegret Korff. De Grønnes parlamentsmedlem Claudia Roth opfordrede regeringen til at standse udvisningerne. Hun hævdede, at Afghanistan er et usikkert land for hjemvendte: “Udvisninger til Afghanistan er et klart brud på vores forpligtelse til at yde humanitær beskyttelse”.

28. oktober. Mere end 50 migranter fra Afrika og Mellemøsten angreb hinanden med knive og andre våben ved banegården i Unna. Politi fra hele Nordrhein-Westfalen blev indsat for at genoprette ro og orden.

28. oktober. En migrant overfaldt en romersk-katolsk præst verbalt ved et supermarked i Werl. Han tog fat i præstens indkøbsvogn og skubbede den frem og tilbage, mens han råbte: “Vantro! Dit svin!” Præsten tilkaldte politiet, der fortalte ham, at han var ansvarlig for sin egen personlige sikkerhed.

29. oktober. Politiet i Spanien arresterede en flygtet 33-årig pakistansk migrant, der af myndighederne i Hamborg er anklaget for at have myrdet sin 2-årige datter ved at skære hendes hals over. Politiet siger, at mordet var en hævnakt mod hans tyske kone, der havde meldt ham for hustruvold og nægtede at trække sine anklager tilbage. Den pakistanske mands asylansøgning blev afvist i 2011. Han skulle have været udvist i 2012, men han havde fået lov til at blive.

31. oktober. En 19-årig migrant fra Syrien, der beskrev sig selv som en af “kalifatets soldater”, blev arresteret i Schwerin og tiltalt for planlægning af jihadangreb, der skulle dræbe “så mange mennesker som muligt”.

Soeren Kern er Senior Fellow ved det New York-baserede Gatestone Institute.