Militæret i Zimbabwe har pågrebet præsident Robert Mugabe (93), men situationen er stabil, det melder ZANU-PF, Mugabes parti på sin Twitter-konto.
Meldingen er lagt ud efter at soldater i pansrede køretøjer blev indsat uden for regeringspartiets og nationalforsamlingens kontorer i hovedstaden Harare.
Ifølge Twitter-meldingen er pågribelsen sket i en «ublodig og fredelig overgang».
– Der var ikke tale om et kup, men blot en ublodig overgang, hvor korrupte og uærlige personer blev pågrebet, og en ældre mand, som er blevet udnyttet af sin kone, blev pågrebet. De få skud, der kunne høres, var fra skurke, som ikke ville lade sig arrestere, men de er nu pågrebet, hedder det i en af flere Twitter-meldinger fra ZANU-PF onsdag morgen.
Den ældre mand er efter alt at dømme Mugabe, som skal have ønsket, at hans hustru, Grace, skulle overtage magten efter ham.
Det er imidlertid ikke kendt, hvem der har kontrol over Twitter-kontoen.
På Twitter-kontoen står der også, at militærets indgriben skyldes, at grundloven er blevet overtrådt.
– Hverken Zimbabwe eller ZANU er ejet af Mugabe og hans kone. I dag begynder en ny æra og kammerat Mnangagwa vil hjælpe os med at få et bedre Zimbabwe, hedder det i en anden Twitter-melding.
Meldingerne på regeringspartiets Twitter-konto er i overensstemmelse med militærets beskrivelse af situationen. Militæret har tidligere bekræftet, at Mugabe og hans familie er i deres varetægt, og at de er i god behold. I en udtalelse på det statslige tv insisteres der også på, at der ikke er tale om et kup og at situationen snart vil være tilbage til normalen.
Soldater er også trængt ind i TV-huset i hovedstaden.
Mugabe har styret Zimbabwe siden frigørelsen fra kolonimagten Storbritannien i 1980. Militæret har frem til nu været hans fremmeste støtte.
Man tænker uvægerligt: Hvor var det dog godt at de hvide i Rhodesia, en 1/4 million mennesker, som opretholdt en veldrevet mønsterstat, blev sat fra magten, og fordrevet, overfaldet, myrdet og voldtaget. Alt sammen takket været den undergravelse deres styre var udsat fra, fra deres europæiske “brødres” side. Hvor var det dog godt at diktatoren Mugabe kunne komme til og gennem 37 år fik kørt landet fuldstændigt i sænk.
Svigtet af Rhodesia, som ophørte med at være koloni, ikke i 1980, men i 1964, er for undertegnede et vendepunkt i den europæiske historie. Dét var det synlige tegn på, at vi var holdt op med at tro på os selv og forsvare vores eget, og at vi havde en positiv mission i verden.