“Det er et usundt træk ved vores samfund, at de selvbevidste børn af medieboblen taler til autoriteter, som var de ligestillede. Og det er tankevækkende, at selv de mest erfarne politikere lader dem gøre det. Det åbenbarer, hvordan den evige ironi og det flade hierarki kan trække alle med nedad, og når satirens stemmer leger samfundets kritiske røst, tiltager de sig en rolle, som de ikke altid har format til. Alt imens de risikerer at udhule den i forvejen tyndslidte respekt for det politiske erhverv. Sarkasmens kraft rummer et vist fordummende potentiale, og med fare for at lægge nye alen til mit image som humorforladt må jeg erkende, at jeg har svært ved at se det rigtig værdifulde i, at så mange politikere optræder i det konstante cirkus. De tror sikkert, at de udstråler en dejlig afslappet selvopfattelse, men måske er behovet større for, at de udstråler noget andet. Autoritet, for eksempel.”

Sørine Gotfredsen skriver om satirens magt – og kritiserer den negative magt, populære medie-satirikere har, der bibringer dem et falsk selvbillede som ligestillede med personer i de højeste positioner. Det er en position, de langt fra har, men som ministre og folkevalgte i øvrigt står model til og ikke siger fra over for. Som i tilfældet Mette Bock, der lod Signe Molde negligere den ene halvdel af Bocks ministerområde. Læs Sørine Gotfredsens indlæg her

https://gotfredsen.blogs.berlingske.dk/2017/11/13/satirens-enevaelde/