Det fremmedgørende fænomen med muslimer som holder store, lovstridige fællesbønner på gaderne, har længe været et kendt stridsspørgsmål i Frankrig. Men i den franske hovedstad nåede striden sidste fredag det, som hidtil er blevet et højdepunkt, af en journalist på stedet beskrevet som «surrealistisk».

Under en spektakulær demonstration i Clichy marcherede Paris-forstadens borgmester, Remi Muzeau, Paris-regionens præsident, Valérie Pécresse, og en række andre folkevalgte lokalpolitikere i retning mod ca. to hundrede muslimer for at forstyrre og afbryte en fællesbøn, mens de sang de Marseillaisen – Frankrigs nationalsang:

Demonstrationen fandt sted efter at en markedsplads, ikke langt fra forstadens rådhus, i ni måneder var blevet benyttet til udendørsbønner. Vi gør det, politiet burde have gjort for længe siden, kommenterer Remi Muzeau.

Det kan ikke undgå at gøre indtryk, at initiativtagerne til markeringen, som overdøver Allahu-akbar-råbene med nationalsangen, er officielle repræsentanter i jakke og slips med trikoloren i skråbånd over brystet:

Optrinnet leder nemt til den konklusion, at de modsætninger, der længe har ulmet under overfladen i Frankrig, nu spidser til her to år efter Bataclan-massakren, mens Frankrig ser ud til at befinde sig i permanent undtagelsestilstand.

Hvordan sammenstødet mellem Europa og islam vil udspille sig i fremtiden, kan ingen sige, men lokale, borgerkrigslignende tilstande er ikke noget urealistisk scenario.

Scenen fra Paris’ nordlige periferi sidste fredag, giver uundgåeligt associationer til scenen fra Michael Curtiz’ film «Casablanca» (1942), hvor de okkuperende tyske officerers sang i Humphrey Bogarts restaurant, bliver afbrudt af Marseillaisen:

Le Parisien – Le Point – BBC – Associated Press – The Local – Huffington Post