Team Hillary spillede højt spil og faldt for egen hånd. Det fald er i gang, og det vil rive meget med sig. Hvordan har hendes klakører i medierne tænkt sig at komme væk fra de positioner, der befinder sig i, med uhæmmet anti-Trump-kampagne og tavshed om Hillarys samarbejde med russerne?

Vi taler om den største skandale i amerikansk politik. Ever.

Hvis Trump er den største anomali – den mest usandsynlige præsident ever – så er Hillary den mest korrupte kandidat ever. Det tjener til amerikanernes fortjeneste – ikke deres vanære, som liberale medier hylede op om – at de ikke tålte henne. Det var et gut instinct. Nu får de ret.

Vi har kun hørt om efterforskningen af Team Trump. Men pendulet er svinget. Det svingede definitivt sidste uge med nyheden om, at demokraterne finansierede skidtspanden mod Trump og den er fortsat i denne uge.

Siden Hillary ikke ventede med at bruge stillingen som udenrigsminister til egen fordel – pay to play – og siden hun havde så mange cronies i justitsministeriet, er det disse institutioner som bliver efterforsket.

The chairmen of several House Republican committees announced new investigations Tuesday into the actions of the previous administration’s Justice and State departments, a move that will likely inflame the partisan tensions that have crippled the ongoing Russia investigations on Capitol Hill.

House Intelligence Committee Chairman Devin Nunes, R-Calif., announced the investigation into a uranium deal, negotiated by the State Department under former Secretary of State Hillary Clinton, that involved Russia in light of several new reports on the deal being probed by the current Department of Justice.

Nyheden om undersøgelsen kom bag på demokraterne.

Nunes’ announcement Tuesday caught Democrats on the committee by surprise, as they were in the middle of a closed-door interview with Trump attorney Michael Cohen.

Nu genåbnes også undersøgelsen af Hillarys e-mail-server. Også her står skandalerne i kø: Det viser sig, at daværende FBI-chef James Comey allerede i marts skrev, at han ikke kom til at rejse tiltale mod Hillary, før efterforskningen i det hele taget var kommet i gang. Senere kom det famøse møde mellem Bill Clinton og justitsminister Loretta Lynch på en flyveplads i Phoenix.

ABCnews.com skriver, at bekendtgørelsen af undersøgelserne efter al sandsynlighed vil » likely inflame the partisan tensions that have crippled the ongoing Russia investigations on Capitol Hill.»

Demokraterne har satset alt på at fælde Trump ved at bruge hele apparatet – Kongres-høringer og specialefterforsker Bob Muellers team, sekunderet af medier, som konstant kører «Trump, Trump, Trump». Det skaber en tilstand af konstant krise eller undtagelsestilstand i amerikansk politik, som om det eneste, der kan løse den, er at Trump går af.

Men nu er det deres yndling Hillary, som sidder i saksen. Hun fremprovokerede reaktion ved at skrive en bog på 400 sider kaldet What happened, hvor hun lægger skylden på russerne og medierne, og det ser ud som om, hun tror på, hvad hun selv siger, skriver Liz Peek for Fox News.

Not since Eliot Spitzer, aka Client Number Nine, zealously prosecuted sex traders has someone so purposefully and hypocritically marched towards their own political execution.

Spitzer var statsadvokat i New York og idealet på en dedikeret fighter mod korruption og mafia. Han begyndte at efterforske prostitutionsringe, selv om han selv benyttede luksusprostituerede. Så er selvtilliden høj. Hillary er på samme måde fuld af sig selv.

Hillary Clinton has brought the story center stage as well. Had she not written her whiny 400-page fable «What Happened,» accusing the Russians of undermining her all-but-certain victory, it is possible that her ties to Moscow would have continued to be ignored by the mainstream media.

Bolden er begyndt at rulle og den har en egen tyngde. Selv mainstream-medierne må vie den opmærksomhed.

Hun er lidt som politimanden som begår et drab for at vise, at han har fuld immunitet og er hævet over loven. Hun er sluppet af sted med det i flere omgange, men når «sagen» kommer op igen, begynder hendes fundament at skride under hende.

Hillary Clinton has brought hellfire down upon her own head by demanding a thorough and intensive investigation into purported Russian meddling in the 2016 election.

Hvis du selv har indgået aftaler med Putin og solgt vitale sikkerhedsinteresser som uran og transportselskabet for uran i USA og derefter iværksætter en kampagne mod modstanderen for at have samarbejdet med russerne, spiller du højt spil.

The Uranium One story first came to light in Peter Schweizer’s 2015 book «Clinton Cash,» which reviewed many situations in which Bill and Hillary Clinton appear to have traded their influence for speaking fees paid to Bill or donations to the Clinton Foundation. Encouraged by Schweizer’s reporting, The Wall Street Journal researched the allegations; the Journal concluded “…that at least 60 companies that lobbied the State Department during [Clinton’s] tenure donated a total of more than $26 million to the Clinton Foundation.”

Schweizer charged that Hillary agreed to the purchase of Uranium One by Russia’s state nuclear agency in exchange for $2.35 million in donations to the Clinton Foundation. (The National Review recently put the figure received at $145 million.) The payments were not revealed on the Clinton Foundation website, despite an agreement with the Obama administration to do so signed by the Secretary of State. Instead, the funds flowed through a Canadian offshoot, the Clinton Giustra Sustainable Growth Initiative, and therefore escaped notice.

Det er denne ryggesløshed hos Hillary som Liz Peek påpeger: Hun er lidt som morderen, der vender tilbage til åstedet.

How could Hillary have been so stupid? Is it so important to blame her election loss on sexism, James Comey, the unfair media (yes, she really thinks they did her in!), fake news and, most important, Trump’s dalliance with the Kremlin, that she didn’t even consider where the search would go?

Men alle konspirationerne er steget til hovederne på demokraterne. Partiet er blevet lige så høge-agtig som republikanerne plejede at være – tilsat en god gang hysteri. Morgan Freeman har indspillet en video på vegne af en komite, hvor han siger, at «vi er i krig med russerne». Havde republikanerne gjort noget tilsvarende, ville New York Times have kaldt dem krigshidsere.

Demokraterne har opfattet, at der sker noget, som ikke passer deres dramaturgi. De reagerer med panik.

Democrats must be frantic. Hillary Clinton continues to suck up all the oxygen in the room, and not in a good way. Her book tour and endless interviews, her vow to “keep going,” has kept her in the spotlight. With her help, we journey back through her long history of dissembling and diversion, and to other times that Clinton has fended off scandalous revelations. Before the emergence of Monica Lewinsky’s infamous blue dress, Clinton said the allegations about Bill’s philandering were part of a “vast right-wing conspiracy.”

Allerede den gang førte Hillary historien om mandens utroskab og forbrug af kvinder over på et konspirationsspor: Right-wing. Clinton-parret har været foregangsmænd, når det gælder om at skabe et stort right-wing monster, som er vokset enormt under Obama.

Det liberale selvbillede som voksede frem i 90´erne – det var mere narcissisme end ideologi – havde behov foren right-wing monster, som det kunne projicere al skyld og synd på. Det var akkurat som i historien om den besatte mand i Det Nye Testamente: Jesus jog dæmonene ud af ham og ind i en griseflok i nærheden – og grisene blev vanvittige og løb udover en skrænt.

Visse hvide mænd af en bestemt type er denne gris, og han er legemliggjort i Donald Trump, som får golden shower af prostituerede på Putins hotel i Moskva, og ellers grab them by the pussy.

Men så viser det sig, at det største monster af dem alle hedder Harvey Weinstein og han er del av Clintons cirkler og betalte for Bills juridiske forviklinger efter Lewinsky-skandalen.

Som man ligge så reder man. Bogstaveligt talt.

</q.childnodes.length;e++)d=q.childnodes[e],>