Nyt

Det er naturligvis EUs omdømme i den muslimske verden, som Erdogan mener, skal reddes ved et tyrkisk EU-medlemskab. I en tale i Ankara i mandags kritiserede Erdogan reaktionerne fra de europæiske lande i 2015, da hundredetusindvis af flygtninge og økonomiske migranter strømmede til Europa.

«Selv om de undertrykte og tyrannerne ikke længere er de samme, så har dem som ser undertrykkelsen fra sidelinjen ikke ændret sig», sagde han. «De burde vide, at uskyldige børn, hvis kroppe skylles op på stranden, er den vestlige civilisations gravsten. Desværre er europæiske værdier de seneste syv år blevet miskrediteret og ødelagt af ejerne af de samme værdier.»

Tyrkiet modtager 75 millioner euro fra EU hvert eneste år for at hjælpe den tyrkiske regering til at hæve sin standard til det niveau som kræves for at opnå EU-medlemskab. Angela Merkel forsøger at få EUs medlemslande til at stoppe denne støtte.

Erdogans appel til EU kom i forbindelse med, at han hædrede den afdøde tidligere præsident i Bosnien-Herzegovina, Alija Izetbegovic. Erdogan henvender sig til bosnierne. Mange mener, at krigen i Bosnien var et angreb på islam, som Vesten lukkede øjnene for alt for længe.

Erdogan sagde, at «EU døde i Bosnien og blev gravlagt i Syrien».

The Times

3 svar til “Erdogan: Lad Tyrkiet blive medlem af EU for at redde EUs omdømme”

  1. Jens Peter Kronborg Aadum siger:

    Heldigvis har vi Polen, Tjekkiet, Østrig og Ungarn!!

  2. Henrik Larsen siger:

    Ja, for fanden, lad Tyrkiet med Erdolf ved roret styre EU ind i kalifatet, så er Osmannerrigets gamle mission opfyldt!

    Gud fader….

  3. Jan Vilhelmsen siger:

    Erdogan er livsfarlig for Europa, men han er en snu diktator.
    Håber at Tyrkiet aldrig bliver medlem af EU.