Tomio Okamura fik sit EU- og indvandringskritiske parti, SPD, ind i nationalforsamlingen med 10,7% af stemmerne

EU-kritiske og nationale partier fik over 40 procent af stemmerne ved valget i Tjekkiet. Samtidig blev de traditionelle partier reduceret til skygger af fordums storhed.

Der sker voldsomme forandringer i Europa.

Valget i Tjekkiet ble en kopi af valget i Østrig, hvor Folkepartiet og Frihedspartiet stormede frem.

En række faktorer bidrager til, at vælgerne vil sende stærke signaler til politikerne.

Akkurat som med Trump er Andrej Bubis en succesrig forretningsmand. Der skal altså hentes mandskab udefra for at tilføre nyt blod. Det er i sig selv en advarselslampe til de traditionelle politikere, som i alt for høj grad svarer igen med at klandre vælgerne.

Vælgernes budskab er, at de ønsker tage nationalstaten tilbage. De ønsker mindre eksperimentering, strengere love, anerkendelse af indlysende sandheder som at mennesker først og fremmest vil tage vare på sig selv og sit. De ønsker ikke at arbejde for at finansiere andres fremtid.

Den stenrige populist, Andrej Babis, og hans ANO-bevægelse har sikret sig en overbevisende valgsejr i Tjekkiet. Partiet fik lige under 30procent af stemmerne.

Valget til nationalforsamlingen er gået over to dage. Lørdag aften var optællingen ved at være slut.

Da 99,6 procent af stemmerne var talt op, stod ANO til 29,7 procent. Partiet er klart størst og Babis vil derfor få opgaven med at danne regering.

Partiet Frihet og direktedemokrati (SPD), som er imod EU og har modstand mod indvandring som en af sine mærkesager, fik 10,7 procent af stemmerne.

De to traditionelt største partiet, det konservative ODS og socialdemokratiske CSSD, måtte nøjes med bare 11,3 procent og 7,7 procent – endnu dårligere end meningsmålingerne havde vist.

Piratpartiet er kommet ind i nationalforsamlingen for første gang, med et stemmetal på 10,8 procent.

– Det er en valg-orkan, siger analytikeren Michael Klima til tjekkisk TV, med henvisning til den massive vælgerflugt fra de etablerede partier. (NTB)

Det er ellers opsigtsvækkende, at SPD-lederen Tomio Okamura er er japansk. Medierne gør et nummer ud af, at partiet er xenofobisk. Men ser ikke selvmodsigelsen i at lederen er asiatisk. Måske kommer det an på, hvem man er xenofobisk over for? Det er meget specielt, at en japaner er valgvinder i et europæisk land. Skulle ikke det modbevise banal xenofobi? Kan man ikke finde et mere sofistikeret svar?