“Ligesom Luther gjorde troen til en trossag og subjektivismen og samvittigheden til hvermandseje, underkaster vor tids dynamikker de universelle sandheder en tiltrængt kritik og leder frem mod en mere erfaringsbaseret holdning til migrationen sydfra. Det står ikke mere skrevet, hvordan vi skal gøre. Hvert folk er nødt til at finde en vej ud af det teologisk-politiske morads, det har skabt for sig selv ved at guddommeliggøre menneskerettighederne og de såkaldte internationale konventioner.”
Mikael Jalving trækker en (næsten) lige linje fra Luther og reformationen og til vor tids opbrud i det politiske landskab i Europa. Den borgerlige modstand mod islam minder om Luthers opgør med afladshandlen og hvad deraf fulgte. Det er blevet tilladt at kritisere invandringen, EU betragtes i stigende grad som et demokratisk og teknokratisk misfoster – og magteliten i skikkelse af de venstreorienterede og liberale er ved at tabe deres ellers hævdvunde privilegier. Læs Jalvings indlæg her
http://jyllands-posten.dk/debat/blogs/mikaeljalving/ECE9965237/europa-paa-vej-mod-ny-reformation/