Rådhushallen som Anna Mee Allerslev lagde beslag på i tre dage i forbindelse med sit bryllup. Her er den dog i brug til et mere borgerrettet arrangement.

Sagen om den københavnske borgmester Anna Mee Allerslevs misbrug af offentlige midler, ser ikke ud til at lægge sig foreløbig. Tværtimod skrev Ekstra Bladet i går, at den radikale borgmester i et ukendt omfang, har brugt sin borgmesterbil, med tilhørende chauffør, til privat kørsel.

Det ser ud til, at (i hvert fald) Anna Mee Allerslev i bedste fald har en usædvanlig dårligt dømmekraft, når det gælder om at sondre mellem, hvor grænsen går mellem borgmesteren og privatpersonen Anna Mee Allerslev – og i værste fald blot har taget for givet, at hun i kraft af sit embede også havde fuld råderet over Rådhusets ressourcer. De 84 detailspørgsmål til afviklingen af hendes bryllupsreception i Rådhushallen, som hun i korte byger lod hagle ned over Rådhusets embedsmænd – og den omstændighed, at hun ikke mente, at hun skulle betale fuld pris for serveringen, tyder på det sidste: Èt er hendes monomane optagethed af antallet af dessertgafler og lydanlæg – noget andet og værre, er det totale fravær af respekt for, hvad hun kan (mis)bruge embedsværket til.

Ud fra omfanget af Anna Mee Allerslevs spørgsmål, må det have taget mange mandtimer at besvare spørgsmålene – og dén despekt for embedsværkets tid og formål, efterlader ikke meget tvivl om, hvilken samlebetegnelse, der kan sættes på Anna Mee Allerslevs adfærd: Pamperi.

Men dermed er spørgsmålene i sagen ikke besvaret. Tværtimod hober de sig op, og der er ubehagelige tegn på, at Anna Mee Allerslevs pamperi kun er toppen af isbjerget. I hvert fald har københavnerne krav på, at følgende bliver undersøgt og besvaret:

Anna Mee Allerslevs generelle adfærd i forbindelse med “Rådhusbrylluppet”og den omstændighed, at Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens borgmester-chauffør har bedt om retningslinjer for, hvad han egentlig må fragte Allerslev til og fra, efterlader en formodning for, at misbruget af offentlige midler ikke er et enkeltstående tilfælde.

Hertil kommer, at det er dybt besynderligt, at der tilsyneladende ikke er nogen fra embedsværket – ikke mindst Allerslevs egen direktør, Bjarne Winge, der har sat foden ned over for den grænseløse borgmester. Det er tydeligt, at de kommunale embedsmænd, der har skullet stå model til Allerslevs spørgsmål og krav, har været ved at segne af frustration og udmattelse, og også har gjort deres nærmeste ledelse opmærksom på problemet. Men hvorfor er misbruget af deres tid, og det misbrug af Rådhusets ressourcer en bloc, som Allerslevs spørgsmål indikerer, ikke sendt videre op i hendes egen forvaltning? Eller er Bjarne Winge blevet orienteret – men har undladt at gribe ind?

Inden skandalen for alvor begyndte at rulle, var både flere af Allerslevs kolleger ude med støtte –  og ikke mindst sekretariatschefen for BRs sekretariat, Flemming Dubgaard, forsvarede Allerslevs 3 dage lange beslaglæggelse af Rådhushallen med, at det var helt i overensstemmelse med en “mangeårig, ikke-kodificeret praksis”. Selvom den “mangeårige praksis” viste sig kun at være indstiftet i 2012, så rejser den spørgsmål om, hvilke andre pamper-praksisser, som de ansvarlige embedsmænd har set gennem fingre med – eller ligefrem godkendt.

Spørgsmålene hober sig op – og indtil de er besvaret, tegner der sig et uskønt billede af et Rådhus, hvor kommunens øverste embedsmænd overhovedet ikke har styr på politikernes pamperi og ulovlige skalten & valten med borgernes penge. Det er stærkt foruroligende.

Og hvor er Overborgmesteren henne? Hvad har Frank Jensen at sige i denne sag – og hvad vil han gøre? Eller er han som sædvanlig gået i flyverskjul, når en ubehagelig sag nærmer sig, og han ikke kan tørre den af på andre?

There is something rotten in the city of Copenhagen indeed!