“”Borgmesterinstitutionen er den sidst rest af enevælde i Danmark”, sagde en gammel provst og mangeårigt medlem af kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk altid. Det er sandt. Således har ministre pligt til at fortælle sandheden, når de bliver spurgt af Folketinget. En borgmester, der bliver spurgt af sin kommunalbestyrelse, kan slippe afsted med rigtig meget, så længe vedkommende har et flertal bag sig. Enkelte sager slipper ud til lokalaviserne, men kommunerne er gerne så små, at der ikke er medieøkonomi i, at pressen følger kommunalrådsbeslutninger tæt. Derfor opdages det sjældent, hvad der eksempelvis besluttes under dagsordenens ”eventuelt”, udenfor referat.”

Med udgangspunkt i den radikale københavnske borgmestert Anna Mee Allerslevs pamper-sag om hendes gratis lån af Rådhushallen til afholdelse af hendes bryllupsreception, skriver Kathrine Lilleør om danske borgmestre som de sidste enevoldsfyrster i Danmark. De kan i vidt omfang og under dække af deres relative lidenhed i det danske mediebillede slippe af sted med mangt og meget. Lilleør efterlyser derfor en mere generel og dybdegående afdækning af, hvad der vedtages uden for referat i de danske byrådssale. Læs hendes indlæg her

https://kathrine.blogs.berlingske.dk/2017/10/09/borgmestrenes-enevaelde/