Minst 150.000 polakker deltog i lørdags på 4000 forskellige steder langs Polens ydergrænse i en fælles bøn om at Gud må redde Polen og verden.
Langs landegrænsen, ved den nordlige grænse mod havet, ude i både og på internationale lufthavne i det dybt katolske land, deltog mennesker i alle aldre og i al slags vejr i den såkaldte rosenkransbøn. Selv polske soldater i Afghanistan sluttede sig til. Flere steder holdt man også processioner.
Det liturgiske indhold, er en serie bønner rettet til jomfru Maria, som udføres idet man tæller dem ved hjælp af snore med et kors og flere kugler, som mange katolikker bruger. Deltagerne dannede også menneskelige kæder mange steder.
Den ekstraordinære begivenhed blev arrangeret på et initiativ fra en stiftelse i Warszawa kaldet Solo Dios Basta (Gud alene er nok), som blev bifaldet af de katolske biskopper i Polen. I forbindelse med en messe som blev sendt på denn katolske radiokanal, Radio Maria, opfordrede Krakows ærkebiskop, Marek Jedraszewski, til at deltage i bønnen. Han tilføjede, at de vestlige lande må vende tilbage til de kristne rødder, så Europa kan forblive Europa.
Kirkens officielle syn er naturligvis, at massebønnen, nok den største i Europa i år, havde en udelukkende religiøs dimension. Men når man tager den tid vi lever i i betragtning, så havde både initiativet og gennemføringen af det utvivlsomt også en politisk dimension. Polens regering tager i disse tider til genmæle mod omfordelingen af muslimske asylsøgere til sit land.
Men det er frem for alt valget af datoen, som er symbolsk. Den 7. oktober markeres nemlig kristendommens sejr over ottomanerne ved slaget i Lepanto i 1571, og den sejr opfattes gerne som begyndelsen til enden på de andre store islamiske ekspansionsforsøg i Europa. På kristendommens side var da også flere af deltagerne i slaget inspireret af den kirkeligt velsignede Maria-kult, som rosenkransen repræsenterer.
Arrangøren lagde ikke nævneværdigt skjul på denne omstændighed, og flere af de deltagere, som talte med journalister, var også fuldt ud klar over denne historiske reference. Associated Press skriver:
«In the past, there were raids by sultans and Turks and people of other faiths against us Christians,» said Januszewski, a mechanic who traveled 350 kilometers (220 miles) to Gdansk from Czerwinsk nad Wisla.
«Today Islam is flooding us and we are afraid of this too,» he added. «We are afraid of terrorist threats and we are afraid of people departing from the faith.»
Den 65-årige Halina Kotarska, som havde reijt 230 kilometer for at deltage i bønnen, formulerede sig på lignende vis:
She said she was also praying for the survival of Christianity in Poland and Europe against what she sees as an Islamic threat facing the West.
«Islam wants to destroy Europe,» she said. «They want to turn us away from Christianity.»
Ærkebiskoppens støtte til arrangementet, der ikke var uden brod i forhold til islam, er afgjort et vigtig signal. Det bringer tankene hen på pave Johannes Paul den anden, som havde netop ærkebiskoppens embedet før han blev pave, og hans stillingtagen mod kommunismen mod slutningen af den kolde krig – noget USAs præsident Donald Trump mindede om under sin store tale ved statsbesøget i Polen.
Det er nok ikke alle som vil se det på den måde, og kritikere har benyttet betegnelsen «islamofobi» om arrangementet. BBC bruger ordet «controversial» om et arrangement som med stor sikkerhed har overvældende støtte i Polen, og nok også i mange vesteuropæeres hjerter. I en AFP-melding omtales Radio Maria som «ultra-Catholic» – et adjektiv NTB også benytter i omtalen af den religiøse «demonstration», vel vidende, hvilken slags konnotationer betegnelsen “ultra”- fremkalder.
Sagen er, at den aktuelle radiostation – som blev oprettet som svar på Johannes Paul II´s opfordring til ny evangelisering, og sendt i mere end 50 lande – repræsenterer erklæret mainstream katolicisme, i fuldstændig samklang med kirkens officielle doktrin.
Lige så interessant som venstreorienterede journalisters syn på sagen, er konturerne af splittelse, som kan øjnes i romerkirken. På det katolske grundplan i Europa findes en betydelig skepsis mod islams fremvækst, mens mange i det kirkelige hierarki åbner portene og nødigt ser, at initiativer som det polske får lov at brede sig. Udfaldet af det som kan blive – eller allerede er – en intern magtkamp i kirken, kan blive af afgørende betydning for Europas evne til at modstå presset fra islam.
Kirken er sådan set et institutionelt udtryk for et dilemma, som går tværs gennem hovedet på mange europæere: Skal vi eller skal vi ikke forsvare vor egen civilisation?
Die Welt – New York Times – Askanews – Daily Mail – BBC
“Skal vi eller skal vi ikke forsvare vor egen civilisation?” Ja, det er nok Spørgsmålet. Men hvordan får vi politikerne til at forstå at det Skal stilles, det forsvinder eller løses ikke ved tavshed.
Tja polakkerne har sgu styr på det. Tænk hvis man kunne samle 4000 mennesker i DK.