Tandplejer ruineres af svenske myndigheder for at sige sandheden

I Sverige er det offentlige klima i indvandringsspørgsmål ikke bare intolerant, men snarere totalitært. Det viser en chokerende historie fra Gotland om en tandplejer, som påpegede, at «flygtningebørn» i virkeligheden er voksne.

Det er Samhällsnytt (tidligere Avpixlat) som bringer den oprørende historie om 57-årige Bernt Herlitz, som arbejdede for den kommunale tandpleje i Visby.

Under den årlige Almedalsvecka – det svenske forlæg for det danske Folkemøde på Bornholm – som netop arrangeres i Visby, havde Herlitz deltaget i et seminar hvor man drøftede aldersbestemmelse i retsvæsenet. Et tema som vakte hans nysgerrighed, al den stujd, at han havde mærket sig, at de fleste af de patienter, som blev defineret som uledsagede flygtningebørn, så ud til at være voksne – flere af dem med fuldt udvoksede visdomstænder.

Under en samtale etter seminaret forstod Herlitz det som om myndighederne satte pris på at blive varslet om mistænkelige tilfælde:

Ämnet var ett snackis i fikarummet men ingen visste hur man skulle gå till väga med att anmäla misstankarna, enligt Bernt. I seminariets eftersnack deltog bland annat Åsa Carlander-Hemingway, en enhetschef från Migrationsverket, som sa till paret att det visst är viktigt med rätt ålder och att alla misstankar ska anmälas till Migrationsverket.

I tiden efter, sendte han derfor i alt otte emails med tips til den svenske udlændingemyndighed, Migrationsverket.

Man skulle måske tro, at dette initiativ i sandhedens tjeneste var prisværdigt. Snyd med alder koster trods alt det svenske samfund en formue hvert år.

Det Herlitz ikke forstod var, at det er strengt forbudt at sige sandheden om asylsvindel i Sverige.

En av Migrationsverkets ansatte sladrede til værgen for en af de såkaldte mindreårige, der var tale om, og denne henvendte sig derefter til Herlitz’ overordnede. Han ble indkaldt til en samtale, hvor han redegjorde for sagen, og regnede med, at den skulle være ude af verden.

Men det var den ikke:

14 dagar senare blev Bernt avskedad efter 10 års tjänst på Folktandvården.

Herlitz havde angiveligt brudt tavshedspligten.

Kort tid efter blev han hængt ud som højreekstremist i lokalpressen. Herlitz bestemte sig for at tage kampen op mod Region Gotland, arbejdsgiveren som havde afskediget ham. Godt et år efter – mens hans kone i mellemtiden var blevet syg på grund af situationen, som resulterede i socialt stigma – kom afgørelsen fra Tingsretten på Gotland: Regionen havde ingen ret til at afskedige ham, men grundlaget for opsigelsen var alligevel til stede. Herlitz blev derfor tilkendt fem måneders løn plus oprejsning på 35.000 kroner.

Et magtovergreb i klasse A blev med andre ord omgjort til et magtovergreb af klasse B, plus et lille plaster på såret. Og hermed skulle man tro, at begge parter ville anse sagen for afsluttet.

Men det var den ikke:

Då kom nästa chock: Region Gotland överklagade domen till nästa instans – Arbetsdomstolen i Stockholm.

– Detta innebär att om vi förlorar där kommer vi att få betala hela rättegångskostnaden för bägge parter – och det kan handla om 1-1,5 miljoner kronor.

Enligt Bernt anlitade Region Gotland en av de bästa – och dyraste – juristerna inom arbetsrätt som finns i Sverige.

– Han vinner alltid sådana mål, säger Bernt uppgivet. Han berättar även att stjärnadvokaten anmälts för jäv vid Arbetsdomstolen vid flera tillfällen.

For Region Gotland er der med andre ord gået prestige i sagen. At en opsigelse og en afsked i det lange løb giver samme resultat, spiller ingen rolle. Ej heller, at omkostningerne ved eventuelt at tabe ankesagen kan resultere i, at Herlitz og hans kone, som har en fem-årig datter, mister deres hjem.

Herlitz er naturlig nok bitter over magtmisbruget fra myndighedernes side:

– Jag tycker också att det hela är så omoraliskt. De har obegränsat med resurser, med våra skattepengar. Och de väljer att sätta sprätt på de resurserna för att krossa mig och mitt liv.

Da reporter Egor Putilov konfronterer den embedsmand, som besluttede at anke, regionens sundhedsdirektør Maria Dalemar, med de potentielt katastrofale konsekvensene for familien, tilføjer hun:

– Det är en skillnad mellan avsked och uppsägning och det har med allvarlighetsgrad i sekretessbrottet att göra.

Men förstår du vilka personliga konsekvenser det kommer att medföra för Bernt och hans familj?

– Jag har inga synpunkter på det, svarar Dalemar och lägger på luren.

Samhällsnytt skriver også, at Herlitz i tiden efter at historien ble kendt, har modtaget mange sympatitilkendegivelser, men at andre ikke er veget tilbage for at håne den mand, som risikerer at miste alt for at sige sandheden.

Der er sat en indsamling igang til fordel for Herlitz’ juridiske kamp mod myndighederne.

Dette gode initiativ forandrer dog ikke på hovedsagen: Svenske myndigheder går ikke af vejen for at ødelægge livet for de mennesker, som tilfører et atom af sandhed til de kolossale officielle løgne i Sveriges asylpolitik.

Det handler ikke om dumhed, men om ondskab. Det Region Gotland er i gangmed, er at straffe en for at opdrage hundrede andre. At ingen voksne mennesker satte foden ned over for den magtsyge sundhedsdirektør, tegner et billede af et land uden moral.

Det bedste for os som ikke skal lide den tort at bo i Sverige er at flyve over landet eller sejle forbi det.

Axel Artke siger:

8. oktober 2017 kl. 10:19 am

Sverige er stærkt på vej til at blive et totalitært samfund i lighed med hedengangne Sovjetunion og vasalstater. I de nævnte lande var det forbundet med livsfare eller langvarig fængsel at ytre sig sandfærdigt om forholdene. I Sverige “nøjes” man med ostrakisme: Afskedigelse og social isolation. Man bliver tabuiseret som en kætter, hvis man afslører hulheden i den herskende religion. Det er ikke set i nordiske lande siden hekseforfølgelserne, og alle ville for 30 år siden have forsvoret, at kætterforfølgelse igen kunne forekomme.