Det franske parlament vedtog tirsdag kodificere (gøre til lov) nogle af de ekstraordinære terrorforebyggende tiltag, som blev iværksat efter terrorangrebene i Paris i november 2015, det oplyser AFP onsdag.

Bestemmelserne som giver politiet udvidede magtbeføjelser til at foretage husundersøgelser, husarrest og at lukke religiøse bygninger, bliver dermed permanente.

Radikaliserede personer som frekventerer moskeer, vil klæbe ved moskeene i en helt anden grad end før. Politiet  behøver ikke længere at bevise sine mistanker:

The bill allows the top government official in each of France’s regions to order the closure of mosques, churches or other places of worship for six months if preachers are found to have incited attacks or glorified terrorism.

Investigators will not be required to provide proof of radical preaching or writings. The venue can be closed on the basis of the «ideas and theories» circulated among devotees.

The management of the religious site will have 48 hours to appeal the closure. Non-compliance will carry a three-year prison sentence and fine of 45,000 euros ($53,000).

Politiet kan iværksætte afspærring, adgangs- og ID-kontrol over store områder efter forgodtbefindende ved mistanke om angrebsfare.

Jihad-sympatisører kan sættes i husarrest uden en domstols godkendelse.

Offentlige tjenestepersoner med radikale holdninger kan fjernes fra tjeneste, som har med forsvar eller sikkerhed at gøre.

Politiet får også vide beføjelser til overvågning:

The bill transposes into French law an EU directive allowing security services to access the travel data of airline passengers and provides for the creation of a similar system for maritime travellers.

The bill allows the intelligence agencies to continue to use algorithms to tap into phone and email communications to try detect suspicious behaviour.

Borgerretsaktivister vil uundgåeligt rynke på næsen, men franske politikere er altså kommet til den konklusion, at disse indgreb i retssikkerheden, bevægelsesfriheden, privatlivet og i nogen grad ytringsfriheden er acceptable, så længe det giver øget sikkerhed.

Disse love rejser en række problemstillinger, som vi måske burde tage stilling til i vores eget land, før vi oplever et nyt Bataclan.

Hvor hardcore islamisk bør man for eksempel få lov til at være, før man udelukkes fra væbnet tjeneste? Hvilke udtryk kan med rimelighed siges at manifestere radikale holdninger?