“Ét af krydspunkterne – bogen giver mange flere – var et numerisk overskud af arbejdsløse intellektuelle. Det vil sige langhårede, bebrillede mænd med fipskæg og kvinder med håret redt stramt tilbage med knold i nakken og al for megen tid til disposition. 

Disse fritgående og radikaliserede typer tilbad folket, selv om de knap var en del af det. Samtidig var de fulde af foragt over for forældregenerationen og de såkaldte småborgerne og kontrarevolutionære bønder og arbejdere, mens de selv hørte til de privilegerede – takket være deres forældre. Det var fra denne isolerede, men eksklusive kreds, at bolsjevikkernes ledere trådte frem på scenen med deres sans for dramatik og selvskrevne ret til at diktere øjeblikkets nødvendighed, tydeligst formuleret af Lenin, oktober 1917: »Historien vil ikke tilgive os, hvis vi ikke griber magten nu.«”

Mikael Jalving læser Bent Jensens nye bog  “Ruslands Undergang – revolutioner og sammenbrud 1917-1921” i bidder. Det er for meget af det onde at skulle indoptage den på lange stræk. Ikke fordi den er dårlig – tværtimod – men fordi Bent Jensen leverer en overlegent formidlet beskrivelse af det tyranniske barbari, der under dække af at at ville de gode, klasseløse spredte sig til en række lande, der blev ødelagt i bestræbelserne på at realisere den kommunistiske utopi. Læs Jalvings indlæg her

http://jyllands-posten.dk/debat/blogs/mikaeljalving/ECE9921846/tvang-tvang-og-atter-tvang/