Ifølge en ny svensk undersøgelse Stiftelsen Allmänna Barnhuset har udført på vegne af den svenske regering, svarede 7,5% (353) af 4700 adspurgte børn, at de ikke selv ville kunne vælge, hvem de vil blive gift med, når de bliver voksne. Undersøgelsen rettede sig ikke mod indvandrerbørn, men alle svenske børn. Sverige er på vej ind i ny tid, hvor næsten hvert tiende barn tror, at det vil blive giftet bort under tvang.
– Vi vet att det finns ärenden där personer förts ut ur landet mot sin vilja och många av de barnen vet vi inte ens vart de finns i dag, säger Juno Blom, nationell utvecklingsledare på länsstyrelsen i Östergötland.
Af de 352 børn, som mente, at de ikke selv kom til at vælge deres fremtidige ægtefælle, opgav 88% (310), at de var blevet udsat for vold. Vold er et effektivt tvangsmiddel, især hvis det bliver brugt mod børn fra de er små. Hvordan skal disse børn kende til andre opdragelsesformer? Og hvad viderefører de til deres egne børn, når den tid kommer?
Det er få tvangsægteskaber, som havner hos anklagemyndigheden i Sverige. Og de få, der indbringes, bliver som regel henlagt. Fra 2015 og til og med august i år har anklagemyndigheden modtaget 171 anmeldelser om tvangsægteskab. Kun to af disse anmeldelser er ført til tiltale.
Det er spild af tid at debattere forskellene mellem arrangerede ægteskaber og tvangsægteskaber. Intet tvangsægteskab tager udgangspunkt i et frit valg. Samtaler og dialog kommer man heller ingen vegne med. Man må ganske enkelt indse, at denne ukultur ikke har tænkt sig at slippetaget, og så må man begrænse antallet af personer, som har til hensigt at videreføre den.