“Flere er begyndt at være for assimilation, men mange er stadig imod assimilation. ”Ensretning” siger de. Der er her et sjovt paradoks: Det er fortrinsvis mennesker, der allerede lever i en homogen kultur, der hylder mangfoldighed. Som liberale mennesker i Danmark. Lidt kulturel kolorit gør nemlig hverdagen lidt sjovere, mener de. De mennesker, der lever i det virkelige mangfoldighedshelvede, ved dog godt, inderst inde, hvor forfærdeligt det er. Det bedste, der endnu er skrevet om diversitet i Amerika, er Harvard-forskeren Robert Putnams ”E Pluribus Unum”, som jeg har skrevet om her, og noget af det bedste, der endnu er skrevet om assimilation, er Huntingtons bog Who Are We?”

Kasper Støvring skriver om den stigende forståelse for nødvendigheden af assimilation og om monokulturers muligheder for at optage eller co-eksistere med andre kulturer og folkeslag. I Europa er der flere eksempler på vellykket integration og endda assimilation, men disse europæiske tilfælde har det til fælles, at de er – ja, europæiske. Assimilation er forudsætningen for et harmonisk samfund og forudsætningerne for assimilation er en stort set fuldstændig overgivelse til modtagerlandets kultur. Det forudsætter igen, at modtagerlandet selv forstår at hævde sin kultur, være glad for den og insistere på den, skriver Støvring her

https://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2017/10/03/assimilation-integration-segregation/