I dag kl. 16 er der åbnings reception på Skovgaard Museets udstilling “BILLEDSTORM – blasfemi i kunsten fra reformationen til i dag”. Udstillingen har med rette givet anledning til debat og megen medieomtale, fordi den ikke har medtaget Danmarkshistoriens mest ikoniske tegning i den kontekst, nemlig Kurt Westergaards berømte tegning af Muhammed med en bombe i turbanen. Dermed kommer udstillingen- uanset hvilke værker den ellers har medtaget – på én gang til at stå som et tomt postulat over sit eget tema, og samtidig som et sørgeligt knæfald for den “fredens religion”, islam, som Skovgaard Museet de facto har ladet sig kue af.

Men det stopper ikke der, for udstillingen åbnes af biskop i Viborg Stift, Henrik Stubkjær, som i kraft af sit embede ikke alene blåstempler hvad man med stor ret kan betegne som udstillingens historieforfalskning, han udstiller også den religiøse og kulturelle tomhed og manglende stamina, der i dag præger store dele af Folkekirken.

For hvad i alverden laver en biskop ved åbningen af en udstilling om blasfemi? Det er i bedste fald en kæmpe misforståelse af, hvad accept af religionskritik går ud på, men i så fald også nærmest en utilgivelig misforståelse al den stund, at den kommer fra en af kirkens højest rangerende embedsmænd, der om nogen må forventes at vide bedre.

Det gør Henrik Stubkjær tydeligvis ikke, og det er da heller ikke første gang han viser sig uvillig til at kæmpe for den folkekirke og den luthersk-evangeliske tro, han er sat i verden for at forsvare. Han var således udtalt modstander af Folketingets forslag om at begrænse imamers mulighed for at opildne herboende muslimers had til og modstand mod det samfund, de burde være en del af.

Når Henrik Stubkjær i dag stiller sig op og holder åbningstalen til Skovgaard Museets blasfemi-udstilling, føjer han ny spot til den skade han tidligere har tilføjet kirken ved at omfavne de kræfter, der vil den til livs. I dag bifalder han både den anti-kristne kunst, der bl.a. viser Jesus nedsænket i pis – og afståelsen fra at vise kunst, der kritiserer islam.

På den måde kommer Henrik Stubkjær til at stå som et sørgeligt symbol på, alt hvad der er galt med den danske folkekirke: Mangel på respekt og agtelse for kristendommen og dens betydning som fundament for vores civilisation – og en manglende vilje til at forsvare vores kristne fundament mod islam.

Med biskopper som Henrik Stubkjær er der ikke noget at sige til, at Folkekirkens medlemstal er vigende. Hvem gider være medlem af en svag forening, der hverken kan lide selv eller vil forsvare sig mod dem, der vil den til livs?