Nord-Koreas udenrigsminister, Ri Yong-ho, kom med den hidtil mest alvorlige trussel mod USA, lige før han forlod New York. Ri Yong-ho sagde, at Nord-Korea føler sig berettiget til at skyde amerikanske fly ned i internationalt luftrum.

Skulle Nord-Korea gøre alvor af truslen, vil USA svare igen med ødelæggende kraft. Et regime som optræder så uansvarligt, vil ikke overleve. Det truer verdensfreden. Bare det at sige noget så vanvittigt som det, udenrigsministeren gjorde, placerer Nord-Korea uden for den zone, hvor Kina med nogen grad af rimelighed kan sige, at det vil forsvare regimet.

Udenrigsministerens udtalelse er derfor at hæve up the ante, som man siger på amerikansk, at hæve indsatsen så meget, at det er udenfor Nord-Koreas «vægtklasse». Et lille diktatur som Nord-Korea kan ikke tillade sig at true en supermagt. Det demonstrer en ting med al mulig tydelighed: Kim Jong Un er skør. Han opfører sig på en måde, så Kina og Rusland umuligt kan beskytte ham længere.

Udenrigsministeren kom med en vanvittig udtalelse om, at Trump allerede havde erklæret Nord-Korea krig, derfor havde Pyongyang ret til at svare. Men en sådan ret, som Nord-Korea giver sig selv, er der ikke noget land, som har:

«Since the United States declared war on our country, we will have every right to make counter-measures, including the right to shoot down United States strategic bombers even when they are not inside the airspace border of our country.»

Kim Yong Un er gået et skridt for langt.

Er han i det hele taget i stand til et tilbagetog? Indtil videre ser det ikke sådan ud.

Spørgsmålet mandag aften er derfor: Står verden på randen af en krig?

Børserne reagerede med det samme. De er hypersensitive for uforudsigelige situationer.

USA kan umuligt trække følehornene til sig, det vil være det samme som at give Kim Yong Un veto over, hvor amerikanske styrker kan øve eller flyve. De militære rådgivere, som Trump omgiver sig med, vil aldrig finde sig i et sådant prestigenederlag.

Krigen er derfor rykket nærmere.

Den som kan redde situationen er Kina. Nord-Korea har ikke raffinaderikapacitet. Hvis Kina standser eksporten af benzin og diesel, vil Nord-Korea stoppe op. Det er muligt, at Kim Jong Un har lagret brændstof til en krisesituation, men det civile og økonomiske liv vil gå i stå. Det er begrænset, hvor længe Nord-Korea kan tåle en sådan situation.

Amerikanske bombefly fløj for nylig højt mod nord, udenfor Nord-Korea, men klart indenfor internationalt luftrum. Det er det, som har provokeret.

Men USA vil altid fra tid til anden foretage magtdemonstrationer af denne type.

Kina og Rusland vil have, at USA og Syd-Korea skal stoppe deres militæreøvelser, fordi det «provokerer» Nord-Korea.

Så længe Kina fortsætter med at være advokat for Nord-Korea, vil situationen tilspidse sig.

Det kan være, at Kim Jong Un er klinisk skør og søger en konfrontation.

Sporene begynder at danne et truende mønster. Når man ser retorikken op til raketaffyringer og prøvesprængninger, får man en snigende følelse af, at Kim Jong Un måske mener det alvorligt.

For hvert eneste trin eskalerer han.

Trump har gjort det en amerikansk præsident skal gøre: Advaret ham.

Det ser ikke ud til at have hjulpet.