“Storbritannien oplever på den hårde måde i disse måneder, hvor svært det er at forlade Unionen, der opfører sig som en svigtet og nederdrægtig ekskone eller eksmand.
Ikke desto mindre har Storbritannien sat en ny kurs, som over tid kan samle flere selvstændige nationer og danne politisk og økonomisk grobund for en fredelig opløsning af Unionen i parallelle samarbejdsaftaler for handel, told, tekniske regulativer og et koordineret politisamarbejde, der kan bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet og muhamedansk terror. Økonomi, jura og sikkerhedsspørgsmål, det er den materielle kerne i et troværdigt europæisk samarbejde, ikke alt muligt andet, tredje eller fjerde.”
Den eneste måde at reformere EU på er at melde sig ud, skriver Mikael Jalving, der ønsker en nyrealisme-baseret tilgang til et inter-europæisk samarbejde, som også skal inkludere Visegrad og de andre østlande, der er kulturkristne, og som i dag trækker på deres erfaring fra de hårde år, hvor de blev styret ude fra. Dén erfaring har vi andre brug for – inden vi lader os suge ned i den tysk-dominerede EU-malstrøm med store konsekvenser.
Læs Jalvings indlæg her
http://jyllands-posten.dk/debat/blogs/mikaeljalving/ECE9883994/de-to-stoerste-trusler-mod-danmarks-suveraenitet-er-indvandring-og-islamisk-terrorisme/