“Ikke en skid!” svarede en af mine venstreorienterede venner på spørgsmålet om, hvad der ville ske, nu Trump var blevet præsident. Det var dels en resignation af, at politik ikke ser ud til at ændre sig, selvom politikerne skiftes ud i kølvandet på Obama, dels et forsøg (og vellykket) på at lukke ned for en politisk diskussion allerede inden maden var på bordet. Når man ikke har set hinanden i årevis, bliver prosaiske samtaleemner meget vigtige. Men hans analyse ser ud til at være rigtig, Trump synker længere ned i sumpen.

Trump nævnte ikke islam, end ikke med suffikser som radikal eller ekstremistisk, på årsdagen for angrebet 11 september 2001. Raheem Kassan skriver på Breitbart, at Trump vil skrive under på en resolution, der fordømmer ‘had’, som defineres udspringende fra ““White nationalists, White supremacists, the Ku Klux Klan, neo-Nazis, and other hate groups””. Udover det nøje udvalgte fokus på ‘hadgrupper’, ligger der også et angreb på ytringsfriheden, skriver Kassan, der ikke bøjer sig for æstetik. Og endnu mere foruroligende lover Trump med sin underskrift på resolutionen, at bruge ‘alle til rådighed stående ressourcer’, “the heads of other Federal agencies… improve the reporting of hate crimes and… emphasize the importance of the collection, and… reporting to the Federal Bureau of Investigation, of hate crime data by State and local agencies”.

Men det springende punkt er, hvilken aftale Trump er på vej til at indgå med Demokraterne om de børn af illegale indvandrere, der opholder sig i USA under ordningen DACA. Dreamers kaldes de med venstrefløjens sikre fornemmelse for hverdagspropaganda. Nogen gange fremstilles de endda som patrioter i deres kærlighed til det USA, deres forældre har overløbet.

Det var Obama, selvfølgelig, der lagde den dej til sin efterfølger. Det var meningen, at det skulle være et moratorium, indtil man kunne finde en løsning på, hvad man lovligt skulle stille op med mennesker, der ikke selv havde andel i at de opretholdt sig ulovligt i landet. Men, advarede Nobelprismodtageren, det var ikke en bagdør til statsborgerskab. Forfatningen er ganske klar, man kan ikke belønne mennesker med statsborgerskab for deres ulovligheder.

Så Donald har stillet partierne et ultimatum: find en løsning inden han hælder Drømmerne ud, som det var Obamas mening – og derfor er Trump en skurk. Men han står også selv i et dilemma, hans løfte til vælgerne som bar ham i guldstol til Washington var at stoppe den illegale immigration. Obama var også ferm til flerdimensionel skak, selv når han spillede for bitterheden.

Trump spørger Republikanerne, der ikke har givet ham den Mur han har lovet amerikanerne eller afviklet Obamacare, som det har været planen de seneste 7 år. De svarer ikke. Så Trump spørger Demokraterne og med det samme er der tweets frem og tilbage om en aftale, der sikrer Drømmerne ophold i USA og muligvis et statsborgerskab ad bagvejen. Men Muren vil Demokraterne ikke give ham og den amerikanske befolkning.

Tucker Carlson var ikke glad udi det rystede. DACA er det bedste kort Trump har i en forhandling om noget som helst og ved at give det bort… Ikke blot vil Drømmerne får stemmeret, så Demokraterne får en større vælgerbase, deres forældre, der brød USA lov i første omgang, vil får ret til familiesammenføring og døren vil være sparket op for kædeindvandring.

Ann Coulter var ikke i bedre humør. Hun følte sig forrådt og sagde resigneret at vælgerne ikke havde andet valg end Trump, da alle andre kandidater var ‘lunatics’. Hun advarede Trump om ikke at give efter for Demokraternes krav, hvis ikke man vil synke ned i sumpen. George Bush Den Ældre havde lovet “Read my lips, no new taxes!”, men gav til sidst efter for Demokraternes pres for at hæve skatterne så budgetterne kunne hænge sammen. Og i det øjeblik han rakte ind over midten og forsøgte at være den statsmand de havde appeleret til, angreb de ham for at have brudt sit valgløfte til sine vælgere. Og som bekendt tabte han sit præsidentembede eftertrykkeligt til Bill Clinton. Det, siger Coulter, er Demokraternes ønske, ikke at gøre noget for Dreamers, men blot for at ødelægge Trump.

Også Sebastian Gorka er Gorka opmærksom på at Demokraterne forsøger at indgå en aftale om først og lade Trumps ønske om en Mur være et valgløfte til senere afregning. Trump ved, at han ikke er noget uden sin ‘base’, og at den er funderet på løftet om at gøre noget, standse den illegale immigration og bygge Muren. Trump sender det signal til Republikanerne, at de ikke vandt valget, Trump vandt valget og at han kan lave aftaler med hvem han vil. Trump holder sine valgløfter, hvor det er op til præsidenten. Det er Republikanerne der har svigtet ved ikke at ville opløse Obamas sundhedsreform Obamacare, men end ikke at have en plan for et alternativ klar efter 7 år. “Have faith!” opfordrede han, manden er den samme, og “[t]his man never gives up!”.

Men hvad opgiver han aldrig? “When I’m president, I’m a different person. I can be the most politically correct person you’ve ever seen,” citerer Chris Pandolfo ham for at udtale i 2016, midt i en række af andre citater, for og imod efterkommerne af illegale indvandrere. Trump har sagt “There will be no amnesty.”, det ville være  ’unfair’ overfor de havde søgt lovligt ind i USA og at de var en potentiel Demokratisk vælgerbase, som ville decimere Republikanernes indflydelse. Men han har også sagt “Give them a path” og talt for “a “system of merit””.

“Trump is the amnesty candidate” skrev Andrew C MaCarthy i Pajamas Media maj sidste år, inden Trump havde .

There are approximately 11 million illegal aliens in the United States. The Department of Homeland Security does not have the resources to (a) round them all up, (b) conduct the required legal proceedings, and (c) send them all to their native countries. The funding required would dwarf the cost of Trump’s fantasy wall.

Trump fans might claim that it would be an expense worth bearing in order to rid our country of trespassers. But Trump is not saying, “Get out and stay out!”

He is saying: “You must leave … but then you will be welcomed back in.”

Coulter har ret, man kan ikke blive populær hos venstrefløjen når man ikke er en del af dem uanset, hvor politisk korrekt man bliver, uanset hvilke pricipper man ofrer. Venstrefløjen har ingen principper, de har kun fjender. Derfor dansede de med kommunisterne bag Jerntæppet, som de danser med muslimerne idag. De er ligeglade med deres dansepartneres principper, fordi de kun er valgt for deres opposition til deres fjender. Fjenderne er alle dem, der peger på virkelighedens begrænsninger og taler for Folk, nation og historie. De hader principper som ytringsfriheden fordi den kan bruges af deres fjender. Trump er deres største fjende for tiden og deres had kan ikke mildnes om han omgjorde USA til Venezuela med et multietnisk soundtrack.

Endnu ved vi ikke, om der er en forståelse mellem Trump og Demokraterne og hvori den så består. Men det er altid godt at ruste sig med med pessimisme. Alting har en ende og dette er måske enden for forhåbningerne til Trump. Jeg frygtede mest at Trump var en charlatan, men det er han ikke. Han er ganske seriøs, men hans projekt er ikke, hvad han lovede og hans inderste ønske for USA kan han måske ikke forlenes med hans ønske om at nyde succes som præsident. Det ser ud til at være slut, men det var sjovt så længe det varede.

Måske spiller Trump stadig 3D skak, men hvem er hans modstander?

Drokles blogger på www.monokultur.dk