Acetonperoksidkrystaller. Foto: Wikimedia Commons.

Efter at en håndværker ved et tilfælde opdagede en terrorbombefabrik i Paris kan Le Figaro oplyse, at en af de tre arresterede var født i Tunesien, mens en anden havde haft krypteret kontakt med et krigsområde i Syrien. Oplysningerne er tilstrækkelige til at fastslå, at gruppen havde til hensigt at bruge eventuelle bomber til at formilde Allah – tilsyneladende ved at sprænge banker til himmels.

Et af de stoffer, som blev fundet på fabrikken – triacetontriperoksid, også kalt TATP – anvendes til fremstillingen af den bombetype, som går under navnet «Satans mor». Dermed har vi at gøre med et nyt tilfælde i den lange række af gennemførte og afværgede, islamistiske terrorangreb i Vesten, hvor et sådant sprængstof er blevet anvendt eller tænkt anvendt.

Terrorcellen som stod bag angrebene i Catalonien for lidt over tre uger siden, havde planlagt at benytte samme bombetype, men kom aldrig så langt på grund af det produktionsuheld, som tog livet af flere af cellens medlemmer.

De to IS-tro islamister som blev arresteret i Marseille i april, mistænkt for at ville myrde en ikke nærmere specificeret fransk præsidentkandidat, havde også TATP og våben hjemme hos sig.

Terrorangrebene i Manchester den 22. maj 2017, i Bruxelles den 22. marts 2016 og i Paris den 13. november 2015 blev også gennemført med brug af «Satans mor». Reda Kriket, som blev arresteret sidste år i forbindelse med efterforskningen af de to sidstnævnte massakrer, havde TATP i sin lejilghed i Argenteuil.

Europa er ikke den eneste vestlige arena for hjemmeproduktion af TATP. Australsk antiterrorpoliti har i løbet af de seneste ti måneder alene i Cairns, Queensland, afsløret tre tilfælde, hvor der var fremstillet bomber med TATP.

Fire mænd, som havde planlagt terror i julen i Melbourne, havde også det samme stof i sin besiddelse.

Denne ikke-udtømmende liste viser klart, at der konstant findes jihadister i Vesten, som bestræber sig på at fremstille den aktuelle bombetype, hvilket naturligvis udgør en lige så konstant risiko for, at nogen af dem ind imellem vil have succes med deres forehavende.