Billedet: Hizb ut Tharir samler tusindvis af islamister til deres demonstrationer. Her på Rådhuspladsen i København

Eliten og mainstreammedierne prøver at opbygge en «sandhed», som skal proppes ned i halsen og bankes ind i hovedet på nordmænd og danskere: «Højreekstreme er den store fare!» Enhver lille punktmarkering til højre for Fremskridtpartiet i Norge eller DF og Nye Borgerlige i Danmark, gribes begærligt som bevis. Enhver landsbytosse bliver dybdeinterviewet om sine ekstreme synspunkter. Der er kun et problem med at få dette narragtige narrativ til at fungere: Den store mangel på voldelige højreekstreme, og den store mængde islamister og voldelige venstreekstreme.

Højreekstreme findes bag hver busk, skal man tro venstrefløjen. Problemet er, at de fleste mennesker aldrig har set nogen, mødt nogen eller kender til nogen. Omkring 70 vaskeægte nynazister i tavs march gennem Kristiansand er vel det meste højreekstreme, der har kunnet opsnuses længe på bjerget – og så var de fleste endda hentet fra Sverige. For os som stadig kan tænke selvstændigt, trods i propagandaflommen fra de statslige medier, var det dog temmelig ynkeligt i forhold til alarmklokkernes størrelse. Det var også mikroskopisk i forhold til, hvad muslimer og Antifa kan samle af maskerede moddemonstranter. Ingen har set tusindvis af højreekstreme samle sig og sætte bydele og byer i undtagelsestilstand med maskering, stenkast og molotovcocktails i lang tid. Jeg kan faktisk ikke komme på et eneste tilfælde. Kan du?

Billedet: Maskeret antifa-demonstrant ved en af organisationens voldelige aktioner på Nørrebro i København 

Avisanden «nynazister-hvor-du-end-vender-dig» skaber en voldsom kontrast til de demonstrationer med tusindvis af islamister, som marcherer under fremmede flag for at indføre sharialov i Europas byer. Allerede i 1989 kunne norske muslimer samle 3000 rasende demonstranter mod ytringsfriheden i Norge på grund af Salman Rushdies bog, “De sataniske Vers”. I London var de 20.000. Hvor mange ville der have været i dag? Eller hvad med de tusindvis af voldelige venstreekstreme, som gik amok mod politi, byer, biler og meningsmodstandere i Hamburg for kort tid siden? Hvad var den store fare, sagde de? Tror de folk er både dumme og blinde?

Al ekstremisme er uønsket

Findes der nynazister der ude? Ja, vist gør det dét. Er højreekstremismen en trussel? Javist – al ekstremisme er en trussel. Men er højreekstremisme en større trussel end Antifa og islamisk ekstremisme? Nej, hvorfor det? Europa er effektivt vaccineret mod nazismen. Hitler gik af mode længe før 1945, og siden er der ikke et eneste politisk parti, der har kunnet vokse sig stort på at videreføre denne politiske ideologi. Nazismen er død i folkedybet – det er kun enkeltindivider, som i dag viderefører denne galskab, og de er dårligt organiserede og meget upopulære. Folk har nemlig lært, at én gang var nok – i modsætning til kommunismen og islam, som følgerne aldrig lærer noget som helst af. De vil altid prøve galskaben en gang til.

Der findes utvivlsomt grupper af nynazister, som løber rundt i skoven, træner krig og venter på den store civilisationskrig, som venstrefløjen insisterer på at skabe. Venstrefløjen og islam skaber så meget splittelse og afmagt, at en modreaktion er forventelig – derfor er det ikke umuligt at finde højreekstreme, hvis man leder, og de miljøer bør naturligvis overvåges. Men er nynazister virkelig den største trussel? Er der flere højreekstreme end islamister? Har de større voldspotentiale end venstrefløjens kompromisløse Antifa? Hvorfor det? Baseret på hvad? Hvor er beviserne for det? Hallo ..? (Hvorfor sparker alle i gruset?)

Unge lokkes ikke af højreekstremisme, men af venstreekstremisme

Dagens unge er godt opdraget og grundigt indoktrineret. Den store majoritet vil ikke have noget med venstrefløjens selvdefinerede «højreekstremisme» at gøre. Derimod er der skræmmende mange, som lokkes af venstreekstremisme og islamisme. I Oslo synes næsten hver tiende vælger, at et revolutionært parti er super smart – selv med Venezuela som en gigantisk alarmklokke. Norske socialister talte meget og varmt om Venezuela for nogle år siden. Nå vil de hellere tale om, hvor dum Trump er.

Cafelatte-kommunisme vil imidlertid skabe nøjagtig samme resultat som kommunisme altid gør: tvang, fattigdom, censur og vold. Og disse latte-kommunister er ekstremister på deres egen måde, for de er inderligt optaget af fred og tolerance, samtidig med, at det betragtes som helt legitimt at forsøge at lukke munden på højrefløjen ved vold og trusler, er helt legitimt. De «højreekstreme» fortjener ikke bedre! De kan angribes med hetz og boldtræ, og de er «højreekstreme» fordi pøblen har bestemt det. Det er en meget større fare end nogle frysende Pegida-demonstranter på et mennesketomt torv. Venstrefløjen har stoppet debatten og er i stedet begyndt at hetze og hade. Noget mere splittende og farlig er det vanskelig å se for seg.

«Kommandanten» bruges for alt, hvad der kan vrides ud af ham

Breivik tappes til sidste blodsdråbe af venstrefløjen, som bevis på, at højreekstremismen er den største fare. (Det er bare om at presse citonen, før Allahs angribere slår til herhjemme.) Men hvis man ser nøgternt på det, er Breivik tværtimod et slående bevis på, at højreekstremistisk voldsbrug overhovedet ikke har genklang i befolkningen:

I årevis prøvede han desperat og målrettet at opbygge et netværk og finde en «flok». Han fandt ingen. Ikke en eneste. Alle vendte ham ryggen. Til sidst måtte «kommandanten» give sig selv medaljer at sætte på sin hjemmekomponerede gallauniform, som en markering af højreekstremismens totale fallit i Norge. Breiviks isolation viser med al tydelighed, at forsøget på at gøre højreekstremisme til den største fare er helt i skoven. Højreekstremisme vækker ikke genklang i et land, som har været besat af djævelskabet. Den virkelig store trussel kommer fra stik modsat side: venstrefløjen. I tæt alliance med islam.

De fleste anstændige, demokratiske mennesker forstår forskellen på pen og pistoler. Folk ved, at der er forskel på meninger og meningsløs vold. Det er kun venstrefløjen, som ønsker at udviske det skel, så de selv kan eskalere deres vold og deres angreb på ytringsfriheden – og de har stor succes med deres galskab: At bevæge sig i nærheden af venstrefløjens demonstrationer, er en klar sikkerhedsrisiko for civile, og direkte farligt for politikere på højrefløjen. At bævege sig i nærheden af ophidsede muslimske demonstranter, er farligt for enhver vantro, politimand, jøde, ateist eller borger, som havner i brostens-krydsilden. De viser ingen nåde. En af grundene er den voldsomme aggression, som ligger latent hos mange islamister og antifascister. En anden grund er, at slagvåben og molotovcocktails gerne holdes parat. Og sidst men ikke mindst: Det er mange af dem. Mange, mange, MANGE flere end højreekstreme. Ingen islamist eller Antifa har problemer med at finde voldelige venner at aktionere sammen med. De finner altid en gruppe, og gruppen finder dem. Dét er farligt.   

Tre ideologier som appellerer til voldelige individer

De højreekstreme har nazisme. De venstreekstreme har kommunismen. Og muslimerne har islam. Disse tre farer har imidlertid én ting til fælles: Alle tre er antidemokratiske, og de repræsenterer hver sit samfundssystem, som konkurrerer med demokratiet. Alle tre ideologier har i sin tid klaret at udmanøvrere og ødelægge demokratiet. Alle tre har været testet som samfundssystem og politisk styringsværktøj. Alle tre er endt med vold, krig, konflikter, diktatur, tortur, hemmeligt politi, undertrykkelse og had. Hver gang. Nazismen skiller sig imidlertid ud her, fordi den kun har været forsøgt én gang. Højrefløjen lærte af det. Venstrefløjen og muslimerne lærer aldrig. (Hvad er det med dem?)

Derfor kan vi – på ren empiri – slå fast, at højreekstreme er den mindste trussel af de tre. Venstrefløjens benhårde og kompromisløse intolerance mod ytringsfrihed og opposition underminerer fundamentet for vores demokratiske samfund. Når antidemokratiske bevægelser anført af venstreekstremister, Antifa, antiracister i kompagniskab med islamister og muslimske ekstremister hævder deres ret til at ty til selvtægt, vold og indskrænkninger i ytringsfriheden for deres «gode sag mod racister og fascister» – så er myndighederne i færd med at miste både voldsmonopol og kontrol, og dermed hele styringen af samfundet.

Medierne renvasker venstrefløjens og islamisternes farlige ekstremisme

Når den rene ødelæggende og antidemokratiske ekstremisme kan få lov at fremstille sig selv som «god», og undergrave demokratiet gennem misbrug af demokrati – så har ekstremismen fået lov til at renvaske sig selv. Og når den fjerde statsmagt bidrager til denne af-spinnede forvrængningen af virkeligheden på skatteydernes regning, så bliver de store mediehuse en del af problemet.

Mainstreammedierne er infiltreret af socialister og globalismens ambassadører, og de spreder det multikulturelle, socialistiske budskab om globalismen så godt de kan – selv længe efter, at multikulturen er afsløret for hvad, den er: et livsfarligt politisk samfundseksperiment. En presse som ikke fungerer objektivt, men har taget politisk parti for ekstremisme, som ønsker begrænsning af ytringsfriheden, er måske den største fare af alle, for hvem skal så fortælle sandheden?

Det skal vi. Det skal jeg. Heldigvis findes Document og andre frie medier.

Hadet af ekstremistene, men elsket af de demokratiske kræfter.