Den fem-årige britiske pige som de lokale myndigheder i London-bydelen Tower Hamlets havde placeret hos en strengt muslimsk plejefamilie, hvor der hverken blev taget hensyn til hendes engelske modersmål, kulturelle baggrund eller religiøse traditioner, er af en dommer blevet sendt hjem til sin bedstemor, skriver The Times.

Det er avisens egen omtale af sagen, der har ført til, at en dommer nu har truffet  denne afgørelse:

Judge Khatun Sapnara, a practising Muslim, said it was in the girl’s best interests to live with a family member who could keep her safe, promote her welfare and meet her needs “in terms of ethnicity, culture and religion”. The judge ordered the council to conduct an urgent investigation into issues reported by The Times, saying that the newspaper had acted responsibly in raising “very concerning” matters of “legitimate public interest”.

De lokale myndigheder i Tower Hamlets reagerede ikke helt så anerkendende på avisens undersøgelser, men forsøgte tværtimod at lægge låg på sagen:

When The Times told Tower Hamlets last week of its intention to reveal the council’s decision to place a white British child with a family whose culture, faith and primary language were alien, the local authority tried to block the story. It contacted the East London family court, where the girl’s case was the subject of care proceedings, and told Judge Sapnara that confidential court documents had been unlawfully leaked and publication of an article would be an offence.

Det stakkels barn – som var omgivet af niqab-klædte kvinder, ofte spiste på gulvet, og hverken fik hverken lov at tale engelsk, spise sine livretter eller gå med sit kors om halsen – vil nu få en langt mindre fremmedgørende tilværelse. Men den demografiske udvikling lægger an til at skabe flere lignende situationer i fremtiden: En talsmand for bydelsmyndighederne siger, at der ikke fandtes nogen oprindelige briter blandt de mulige plejefamilier.

På landsplan er situationen endnu den modsatte: Der er flere børn fra minoritetsgrupper, som vokser op hos britiske plejefamilier. Det er i så fald også det bedste, hvis man skal tage fuldt og helt del i det britiske samfund, men opgaven er ikke destomindre lige så delikat: Barnet står i centrum, dets behov er vigtigst, og uanset kulturel baggrund bliver disse behov ikke opfyldt ved at rykke barnet op ved rode.