Nyt

Patryk Jaki. Foto: Wikimedia Commons.

 

Gruppevoldtægten af den 26-årige polske kvinde i Rimini har skabt voldsom bestyrtelse i hendes hjemland, hvilket ikke er så uventet. Noget mere opsigtsvækkende er det, at episoden har fået politikere i Polen til også at miste besindelsen.

For mens italiensk politi har fulgt en række lovende spor i jagten på gerningsmændene, har Polens vicejustitsminister, Patryk Jaki, kommenteret sagen på Twitter:

Søndag skrev Jaki at «disse udyr burde idømmes dødsstraf». Han tilføjede, at «lige i denne sag ville jeg også genindføre tortur».

Mandag modererede vicejustitsministeren sig en smule i et nyt tweet:

«Fordrej ikke mine ord», skrev Jaki: «Jeg vil ikke have tortur.» Han ville angiveligt bare understrege, at omstændighederne i den aktuelle sag burde medføre en exceptionel hård straf. Med tanke på, at det kun var torturen Jaki trak i land på, må man drage den konklusion, at han fortsat mener, at dødsstraf er passende.

Det ligger mere bag denne hårdhed end det, som måske også er en usædvanlig åbenmundethed fra en politiker. For reaktionen er ikke sket i et vakuum. Stemningen blandt mange europæere begynder at blive meget uforsonlig overfor kriminelle migranter – ikke bare i Øst-Europa.

Ifølge det italienske nyhedsbureau ANSA har Jaki også sat sagen ind i en migrationspolitisk sammenhæng:

«De har deres migranter. Vil de sende dem til Polen? Det bliver i så fald over mit lig.»

Man kan blive begejstret over, at Jaki har et varmt hjerte for sit hjemland, men perpleks over, at han ser ud til at mangle et køligt overblik. Vi har på godt og ondt næppe set det sidste til den politikertype i et Europa, hvor de fleste ledere er kolde både i hovedet og hjertet.

 

ANSA – Corriere della Sera – Bild – Die Welt – Daily Mail (AP)

Ét svar til “Voldtægtsmændene fortjener dødsstraf”

  1. River siger:

    Jeg er helt enig med polakken om dødsstraf ud fra rationelle overvejelser. Men når jeg hører om feks at man hælder syre over allerede nedkæmpede og pascificerede ofre kommer mit blod i kog. Men vores civile samfund er dybest set bygget på dødsstraf.