Nyt

236 migranter i to gummibåde blev søndag formiddag med få timers mellemrum samlet op i søge- og redningszonen ud for Libyens territorialfarvand af de to eneste NGO-skibe, som fortsat opererer der, skriver La Repubblica.

Den første gummibåd med 116 personer ombord, blev opdaget og kommet til undsætning af teamet til SOS Mediterranèe på skibet Aquarius, hvor der også findes læger fra Læger uden Grænser. Gummibåden drev i internationalt farvand øst for Tripoli, bliver det meddelt fra Aquarius.

Siden kom SOS Mediterranèes fartøj igen til undsætning – denne gang hjulpet af skibet Open Arms tilhørende den spanske NGO Proactiva Open Arms – da en anden gummibåd, med 120 personer ombord, blev fundet efterladt drivende i internationalt farvand.

Positionen tyder på, at menneskesmuglerne har fundet nye ruter øst for den libyske hovedstad, al den stund det er i Sabratha, vest for Tripoli, at der pludselig er ophold i det, som længe var heftig trafik

Die Zeit skriver da også søndag, at smuglerbådene i øjeblikket lægger ud fra Al-Khums.

En gruppe på 54 migranter har ellers klaret at komme helt frem til den lille italienske ø Linosa, ikke langt fra Lampedusa, for egen maskinkraft. Migrationens drama i Middelhavet er langt fra ovre, dertil er det alt for nemt at trænge igennem det europæiske kludetæppe af en grænsekontrol.