Politiet har anholdt tre mænd og sigtet dem for et groft overfald på en kvindelig ansat i SKAT, Silkeborg. Kvinden blev passet op en morgen for ca. fem måneder siden, da hun var på vej til arbejde, og hun fik så læsterlige tæv, at hun brækkede både kæbe og ribben.

De tre mænd er i alderen 28-47 år, og baggrunden for overfaldet skal være offerets ansættelse hos SKAT. Dermed indskriver det grove overfald sig i den voksende statistik over embedsmænd, der udsættes for vold, under eller i forbindelse med udførelsen af deres arbejde.

Kommunale sagsbehandlere og fængselsfunktionærer er andre grupper af embedsmænd, der udsættes for trusler og overgreb. Hvem husker ikke den kvindelige sagsbehandler, der blev stukket ned og dræbt af en somalisk klient på parkeringspladsen foran hendes arbejdsplads på jobcentret i Holstebro, og Fængselsforbundet var sidste år ude med den højst uhyggelige melding, at volds- og trusselsepisoderne over for fængselsfunktionærerne var steget med 50% på bare ét år. Hertil kommer de længe kendte trusler mod politi og redningsfolk særligt i ghetto-områder.

Det er en meget foruroligende udvikling, der vidner om en tiltagende despekt for offentlige myndigheder og de embedsmænd, der skal udøve denne myndighed. En åben og effektiv myndighedsudøvelse, hvad enten det er på et jobcenter, i en skatteforvaltning eller på politistation skal være så borgernær som muligt, hvis man vil bevare den grundlæggende tillid mellem borger og myndighed. Derfor er den tiltagende vold mod embedsmænd en potentiel bombe under den tryghed og tillid, der ellers i det hele kendetegner danskernes forhold til både kommunale og statslige myndigheder og deres repræsentanter. Det er både et angreb på statens voldsmonopol og en afvisning af den, og risikoen er, at den på længere sigt vil ændre den måde de offentlige myndigheder fungerer på.

Hvis udviklingen fortsætter, vil vi se myndighederne forskanse sig fysisk og det vil hurtigt også skabe afstand til borgerne, der vil føle sig fremmedgjorte i forhold til de myndigheder, der er sat i verden for at sikre samfundets opretholdelse. Og i forhold til politiets virke vil en konstant voldstrussel i sidste instans føre til, at retssamfundet trække sig tilbage og opgiver at forfølge sage i visse områder – som vi nu ser det i indtil videre 23 no-go zoner i Sverige.

Statens voldsmonopol er en helt bærende forudsætning for, at vi kan opretholde et frit og åbent samfund med en høj grad af tillid. Derfor skal der slås hårdt og hurtigt ned på alle angreb på dem, der angribes på baggrund af deres job. Alt andet vil være et signal om tilbagetrækning og kapitulation, og det kan intet retssamfund bære.