Kunstbilde
Det spanske bryllup (1870)
Marià Fortuny (1838-1874)
Olje på tre, 60 x 93,5 cm, Museu Nacional d’Art de Catalunya, Barcelona.
Kunstnerens fulle navn er på katalansk Marià Josep Maria Bernat Fortuny i Marsal, og på kastiljansk (som regel noe slurvete omtalt som “spansk”) Mariano José María Bernardo Fortuny y Marsal. (For ordens skyld, det er tale om en mann). Ettersom relativt få fornavn er i bruk i spansk-talende områder, nevner man også foreldres og besteforeldres familienavn i en persons fullstendige navn, så man identifiserer f.eks. Felipe eller Juan nærmere.
Originaltitelen er La vicaria, som nærmest skulle bety Sogneprestens kontor. Det som gjengis, er etter alt å dømme brudeparets undertegnelser av ekteskapskontrakten.
Marià Fortuny omtales i alminnelighet som den betydeligste katalanske maler på 1800-tallet, og arbeidet seg fram mot en stil med sterke innslag av impresjonisme, men man kan også, som her, spore arven fra Goya.
Wikipedia har en utmerket engelsk-språklig artikkel om dette bildet.
Gerónimo Giménez’ “La Boda de Luis Alonso”, med tekst af Javier de Burgos, er fra 1897-98, og er en zarzuela hvori handlingen foregår midt i 1800-tallet, og er lidt Holbergsk, og er egentlig kun en anledning til spansk dans og lidt sang:
”Luis Alonso er en gammel danselærer som netop er blevet gift med den smukke María Jesús, som er meget yngre end ham selv. Men den gamle danselærer hører rygter om noget mellem sin unge kone María Jesús og hendes tidligere kæreste den unge Gabrié… – o.s.v.”
Intermezzoet fra “Luis Alonso’s bryllup” bliver ofte spillet og danset:
https://www.youtube.com/watch?v=1V8DQk6Ezk0
Zarzuela kan nok betegnes som den spanske variant av Singspiel/Syngespill, med talt dialog mellom de musikalske numrene. Det har en lang og ærverdig historie.
https://en.wikipedia.org/wiki/Zarzuela