Billede: Spanske NGO Proactiva Open Arms rædder migranter udenfor kysten av den libyske by Sabratha 3 februar 2017. Foto: Giorgos Moutafis/Reuters

Spanien er på vej til at overtage Grækenlands rolle som den andenstørste adgangsport for migranter, der kommer ad søvejen ind i Europa. Den pludselige stigning i migrationen til Spanien kommer samtidig med indgreb mod menneskesmuglere langs Libyen-Italien søruten, der for tiden er hovedruten for migranternes indgang til Europa.

Skiftet i migrationsruter mod vest fra Grækenland og Italien medfører at Spanien, der kun ligger 15 km fra Afrika ad søvejen, snart kan blive centrum for Europas migrationskrise.

Mere end 8.300 illegale migranter har nået Spaniens kyster i løbet af de første syv måneder af 2017 – det er tre gange så mange som i hele 2016 ifølge den Internationale Organisation for Migration (IOM).

Yderligere tusinder af migranter er kommet ind i Spanien ad landjorden – især ved de spanske enklaver Ceuta og Melilla på Marokkos nordkyst, der er EU’s eneste landegrænse med Afrika. Når de først er kommet ind, får migranterne midlertidigt husly, inden de flyttes til det spanske hovedland. Mange fortsætter herfra til andre dele af Europa.

Foreløbigt er der i år ialt ankommet omkring 12.000 migranter til Spanien, sammenlignet med 13.246 for hele 2016. Til sammenligning er der foreløbigt ankommet 14.156 migranter til Grækenland i år.

Italien er fortsat den største adgangsport til Europa, med foreløbigt omkring 97.000 ankomne i år, sammenlignet med 181.436 for hele 2016. Italien har været den største adgangsport til Europa siden EU og Tyrkiet i marts 2016 underskrev en migrantaftale, der lukkede ruten fra Tyrkiet til Grækenland, der tidligere havde været den foretrukne adgangsport til Europa for migranter fra Asien og Mellemøsten. Der er de sidste fire år kommet næsten 600.000 migranter til Italien.

Migranter venter på at blive reddet af besætningsmedlemmer fra Migrant Offshore Aid Stations (MOAS) skib Phoenix den 10. juni 2017 ved Lampedusa, Italien. (Foto: Chris McGrath/Getty Images)

Italien underskrev i maj måned en aftale med Libyen, Tchad og Niger om forbedret grænsekontrol for at dæmme op for migrantstrømmen over Middelhavet. I juli fik Italien også indgået en aftale med Frankrig og Tyskland om at stramme forordningerne vedrørende velgørenhedsorganisationers skibe i Middelhavet og for at øge støtten til de libyske kystvagter.

Libyens kystvagter har siden da forhindret, at flere tusinde migranter kunne sejle ud fra Libyens kyst med kurs mod Italien. Indgrebene har imidlertid fået potentielle migranter til at jagte alternative ruter over Middelhavet. Dette forklarer tilsyneladende det øgede antal migranter, der kommer til Spanien.

EU’s grænseagentur Frontex meddelte den 14. august, at antallet af afrikanske migranter, der ankom til Italien fra Libyen, i juli måned var mere end halveret sammenlignet med måneden forinden. I samme periode steg antallet af migranter, der kom til Spanien, markant.

Frontex beretter, at der i juli kom 10.160 migranter til Italien ad søvejen – det er 57% færre end i juni og det laveste niveau for ankomne i alle juli måneder siden 2014. Der kom ifølge Frontex 2.300 migranter til Spanien i juli. Det er mere end fire gange så mange som året før. De fleste af de migranter, der kommer til Italien og Spanien, menes at være økonomiske migranter, der søger et bedre liv i Europa, og ikke flygtninge på flugt fra krigszoner.

“Langt størstedelen af de migranter, der krydser over fra Libyen til Italien, kommer fra Senegal, Gambia, Guinea og andre vestafrikanske lande”, fortalte talsmanden for IOM Joel Millman i et interview bragt i Financial Times. “Det virker naturligt, at mange efter indgrebene overfor migrationen fra Libyen vil opgive den farlige krydsning af ørkenen på vej mod Libyen og i stedet vil vælge krydse fra Marokko.”

Byrådsmedlem Julio Andrade fra det sydlige Spaniens havneby Malaga kaldte det for “balloneffekten”. I et interview bragt i Irish Times sagde han: “Hvis du presser ét område, går luften et andet sted hen. Hvis der er et stort pres fra politiets side og arrestationer af mafiaer omkring middelhavsruterne via for eksempel Grækenland og Italien, så vil mafiaerne se sig om efter andre ruter.”

Spanske myndigheder har meddelt, at der er en kraftig stigning i antallet af afrikanske migranter, der forsøger at krydse landegrænsen til Ceuta ved at klatre over hegn, der er op til seks meter høje og har pigtråd foroven. Spaniens indenrigsminister Juan Ignacio Zoido har fortalt, at der var 2.266 forsøg på at forcere Ceutas grænse i løbet af de første syv måneder af 2017, mens der til sammenligning var ialt 3.472 forsøg i løbet af 2016.

Mere end trehundrede, der hovedsageligt kom fra Afrika syd for Sahara, deltog den 7. august i et bagholdsangreb på spanske og marokkanske sikkerhedsstyrker og bestormede grænsen ved El Tarajal, hvorved 186 migranter kom ind på spansk territorium. Den 8. august forsøgte mere end tusind migranter bevæbnet med spyd og sten at bryde igennem den samme grænseovergang. Spanske myndigheder lukkede den 9. august grænsen i en uge. Den 10. august bestormede omkring 700 migranter grænsen, og 200 migranter blev arresteret.

I mellemtiden viste en video den 9. august en gummibåd med snesevis af migranter komme ind på en strand fuld af strandgæster i Cadiz. José Maraver, der er leder af redningstjenesten i den nærliggende by Tarifa, fortalte Telegraph, at en anden båd havde lagt ind på en anden strand i området, og at dette nu var blevet et almindeligt scenarie. “Der er både hver dag, der er migration hver dag”, sagde han. “Situationen er ved at blive meget kompliceret”.

Migranter benytter også andre midler for at komme til Spanien. Fire marokkanere nåede for eksempel den 6. august Malagas kyst på jetski. I løbet af juli og august har politiet fanget mindst tyve migranter, der brugte jetski for at krydse over til Spanien. Den 10. august fandt politiet ved hjælp af bevægelsessensorer og termiske billedsensorer 56 migranter, heriblandt 14 børn, der gemte sig inde i lastbiler på vej fra Ceuta til hovedlandets færgehavn i Algeciras.

I lederen i den spanske avis El Pais for den 9. august står der, at det er “indlysende, at migrationspresset har flyttet sig til det vestlige Middelhav, og der er ingen indikationer på, at situationen vil ændre sig i den nærmeste fremtid”. Lederen tilføjede:

“Det migrationspres, som Spanien har oplevet i de seneste uger, er steget til så store dimensioner, at det overgår alle overvågnings- og kontrolforanstaltninger. Den massive fremtrængen over grænsen til Ceuta af folk fra Afrika syd for Sahara, der er kravlet over hegnet eller har krydset El Tarajal grænsen, afslører de enorme vanskeligheder med at standse adgangen for dem, der flygter fra krig, sult eller økonomisk strenge tider….

“Håndteringen af migrationsstrømmen kræver en stærk europæisk politik og tilstrækkeligt med økonomiske ressourcer. Spanien kan ikke stå alene som vogteren af det sydlige Europa.”

Den tyske udenrigsminister Gerd Müller advarede fornylig om, at Europa bør forberede sig på ankomsten af flere millioner migranter fra Afrika:

“Vi har stadig de største migrantstrømme i vente: Afrikas befolkning fordobles i løbet af de næste årtier. Et land som Egypten vil vokse til 100 millioner mennesker og Nigeria til 400 millioner. I vores digitale tidsalder med internet og mobiltelefoner kender alle til vores velstand og livsstil.”

Direktøren for FN’s kontor i Genève, Michael Møller, har givet udtryk for lignende bekymringer:

“Vi har været vidne til en af de største menneskevandringer i historien. Og det vil bare accelerere. De unge har alle mobiltelefoner og de kan se, hvad der sker i andre dele af verden, og det virker som en magnet.”

Formanden for Europa-Parlamentet, Antonio Tajani, har udtalt, at hvis EU skal bryde migrantstrømmen fra Afrika, vil det være nødvendigt at investere milliarder og udvikle en langsigtet strategi for at stabilisere kontinentet: “Hvis vi ikke formår at løse de centrale problemer i de afrikanske lande, vil 10, 20 eller måske endda 30 millioner migranter komme til EU inden for de kommende ti år.”

Soeren Kern er Senior Fellow ved det New York-baserede Gatestone Institute.