Kontroversen om de israelske myndigheders beslutning om at anbringe metaldetektorer ved indgangene til Tempelbjerget får mig til at tænke på den kendte arabiske talemåde: “Han slog mig og så græd han og kom hen til mig for at klage.” Denne måde at vende tingene på hovedet er almindelig blandt gerningsmænd, som foregiver at være ofre.

Beslutningen om at installere metaldetektorer blev taget, efter at arabiske terrorister myrdede to israelske politibetjente ved Tempelbjerget den 14. juli i år. De tre terrorister – som var arabiske israelske borgere fra byen Umm al-Fahm – brugte en maskinpistol og knive til at gennemføre deres angreb. Våbnene var blevet smuglet nemt ind på Tempelbjerget takket være muslimske bedende, som ikke blev pålagt at passere gennem metaldetektorer eller undergå kropsvisitation ved de politifolk, som stod udstationerede ved indgangene.

Utroligt nok har palæstinenserne lige siden demonstreret dagligt imod de nye israelske sikkerhedstiltag og krævet, at metaldetektorerne fjernes fra indgangene til Tempelbjerget. Som en del af denne protest har de palæstinensiske ledere opfordret troende muslimer til at undlade at besøge Tempelbjerget via metaldetektorerne, men i stedet afholde bøn i nærheden af indgangene til helligdommen.

Det Palæstinensiske Selvstyre, Jordan og andre arabiske og islamiske lande beskylder Israel for at krænke status quo ved Tempelbjerget ved at installere metaldetektorerne.

Man lytter forgæves efter en fordømmelse af de terrorister, som myrdede de to israelske politibetjente – selvom det var terroristerne, der gjorde sig skyldige i vanhelligelse af helligdommens ukrænkelighed.

Vi hører heller ingen fordømmelse af mordet på de to betjente, som tilhørte det drusiske samfund i Israel, og hvem det var blevet betroet at opretholde ro og orden ved Tempelbjerget. De to myrdede betjente var udstationerede på stedet for at varetage de bedende muslimers sikkerhed.

Derimod har mange palæstinensere og arabere bifaldet terrorangrebet som en “heroisk handling” imod den “zionistiske fjende.” De tre terrorister, som blev skudt og dræbt af israelske politifolk under angrebet, hyldes som “martyrer” og “helte,” som ofrede deres liv i et forsvar for Al-Aqsa Moskeen.

Sørgeligt nok har mange israelsk-arabiske ledere nægtet at fordømme dette terrorangreb, som blev udført af tre af deres egne medborgere.

Metaldetektorerne har kun ét formål: at forhindre terrorister i at smugle våben ind på Tempelbjerget – noget, der bør betragtes som en vanhelligelse af helligdommen.

Men i stedet for at støtte israelernes forsøg på at forhindre blodsudgydelse på hellig jord bebrejder palæstinenserne og andre arabere Israel for at forsøge at varetage alle menneskers sikkerhed – ikke mindst alle troende muslimers sikkerhed – ved hjælp af nogle basale sikkerhedsforanstaltninger.

De palæstinensiske spindoktorer forsøger at fjerne opmærksomheden fra terrorangrebet ved at få det til at se ud som om, krisen begyndte, da Israel installerede metaldetektorerne og ikke, da to politibetjente blev myrdet.

Palæstinenserne og andre arabere skriger nu op over for det internationale samfund og påstår, at Israel forsøger at ændre status quo ved Tempelbjerget via en række sikkerhedstiltag. De forsøger også at få det til at se ud som om, Israel forhindrer de muslimske troende i at besøge og bede ved og i Al-Aqsa Moskeen.

Kendsgerningerne fortæller dog en ganske anden historie.

For det første var sikkerhedsforanstaltningerne, herunder anbringelsen af metaldetektorer, ikke et israelsk initiativ, men opstod som en direkte og nødvendig reaktion på et specifikt terrorangreb. Den israelske regering samledes ikke for at beslutte at installere metaldetektorer med henblik på at ændre status quo eller hindre muslimer i at bede.

For det andet var det palæstinenserne, der traf beslutningen om ikke at besøge Tempelbjerget, før metaldetektorerne er fjernet. De palæstinensiske ledere og den religiøse Waqf (en muslimsk forvaltning, som bestyrer Tempelbjergområdet) var dem, der opfordrede de muslimske troende til at holde sig væk fra Tempelbjerget og afholde bøn i gaderne og på offentlige pladser som en protest imod metaldetektorerne. Troende muslimer foretrækker altså at bede i gaderne og på offentlige pladser frem for at besøge Tempelbjerget via metaldetektorer. Men nu lyver palæstinenserne og den religiøse Waqf over for omverdenen ved at fortælle, at Israel nægter muslimerne adgang til deres helligdomme.

JERUSALEM, ISRAEL – JULY 19: (EDITORS NOTE – A VARIABLE PLANED LENS WAS USED IN CREATION OF IMAGE) Approximately 4,000 Palestinian Muslims pray outside the entrance to the old city of Jerusalem as it is partially blocked by Israeli Police on July 19, 2017 in Jerusalem, Israel. Following Friday’s terror attack the holy site of Al Aqsa mosque was partly closed. Now only individuals can enter through metal detectors which has sparked outrage in the Muslim community. (Photo by Ilia Yefimovich/Getty Images)

Op imod 4.000 palæstinensiske muslimer beder uden for indgangen til Den Gamle By i Jerusalem den 19. juli 2017 i en protest mod installationen af metaldetektorer ved indgangene til Tempelbjerget. (Foto ved Ilia Yefimovich/Getty Images)

Den palæstinensiske propagandamaskine arbejder på højtryk for at markedsføre det falske indtryk, at metaldetektorerne er del af en israelsk plan om at udløse en religionskrig med muslimerne og udslette Al-Aqsa Moskeen. Det ser imidlertid ud til, at det direkte omvendte er tilfældet. Opviglerierne fra ledere i Selvstyret og den religiøse Waqf tyder på, at det er dem, der er så helvedes opsatte på at udløse en religiøs krig med Israel og jøderne.

Dette opvigleri begyndte for mere end to år siden, dengang lederne af Selvstyret og den religiøse Waqf begyndte at fortælle deres befolkning og resten af verden, at Israel lagde planer om at udslette Al-Aqsa Moskeen, og at jøder, der besøgte Tempelbjerget, “besudlede” den islamiske helligdom “med deres beskidte fødder.” Det Palæstinensiske Selvstyres præsident, Mahmoud Abbas, var den første til at ytre denne “blodsbagtalelse” [blood libel], der udløste den bølge af kniv- og bilangreb mod israelere, som fortsætter den dag i dag.

De tre terrorister, som udførte angrebet den 14. juli, handlede i klar overensstemmelse med sådanne instrukser fra Abbas og andre palæstinensiske og muslimske ledere: at det er enhver muslims pligt at forsvare Al-Aqsa Moskeen mod jøderne. I den forstand bør det seneste angreb ses i konteksten af den fortsatte bølge af terrorangreb mod israelere, som begyndte i slutningen af 2015, og som går under betegnelsen “kniv-intifadaen.”

Siden dengang har palæstinenserne brugt jøders besøg på Tempelbjerget som en undskyldning for at udløse terrorangreb mod Israel. Palæstinensiske embedsmænd og mediekanaler fortsætter med at beskrive disse fredelige besøg som “voldelige indbrud i Al-Aqsa Moskeen ved jødiske bosætterbander.” Sandheden er imidlertid, at ingen jøde har sat sine ben i moskeen. Besøgene er begrænset til ture rundt på Tempelbjergområdet – noget som ikke-muslimske turister har foretaget siden 1968.

I virkeligheden er det palæstinenserne selv, der vanhelliger Tempelbjergets ukrænkelighed ved at bruge området til at udløse voldelige angreb på jøder og ved at kaste sten mod jøder, som beder ved den tilstødende Vestmur [også kaldet Grædemuren, overs.].

De har også smuglet forskellige typer af våben ind på Tempelbjerget for at kaste brandbomber og sten mod jødiske besøgende og politifolk. Embedsmænd fra den palæstinensiske ledelse og den religiøse Waqf har tillige opfordret muslimer til at chikanere jødiske besøgende og politibetjente ved at råbe fornærmelser efter dem.

Sidste år forpurrede palæstinenserne en jordansk plan om at sætte snesevis af videokameraer op på Tempelbjerget. Kameraerne skulle enten gendrive eller bekræfte de palæstinensiske påstande om, at Israel planlagde at udslette Al-Aqsa Moskeen. Jordanerne trak planen tilbage efter palæstinensiske trusler, bl.a. om at ødelægge kameraerne.

Hvorfor protestere imod denne plan? Palæstinenserne var bange for, at deres vold, chikane og oplagring af våben til angreb på jødiske besøgende og politifolk ville blive indfanget af kameraerne.

Altså: Palæstinenserne fordrejer på ny virkeligheden, denne gang blot med metaldetektorer. De er bange for, at metaldetektorerne skal forhindre dem i at smugle knive og skydevåben ind på Tempelbjerget.

Man undrer sig – hvis Al-Aqsa Moskeen drager til bøn, hvorfor så bekymre sig om nogle metaldetektorer? Tusindvis af palæstinensere går hver dag gennem metaldetektorer på vej ind i Israel, og det eneste, der sker ved det, er, at de når frem til deres arbejde. Ligeledes går både palæstinensere og israelere hver dag gennem metaldetektorer ved indkøbscentre og statslige institutioner så som postkontorer, det nationale forsikringsinstitut, hospitaler og sundhedscentre. Hvor er ramaskriget?

Den palæstinensiske modstand mod metaldetektorer ved Tempelbjerget betyder én og kun én ting: at palæstinenserne er opsatte på at gøre helligdommen til et våbenlager og bruge den som udløsningsrampe for terrorangreb imod israelere. Skulle moskeen gå hen og blive smadret i den forbindelse, gæt så hvem der får skylden? Muligvis er dette endda den egentlige agenda. Hvem i det internationale samfund tør afkræfte det?

Bassam Tawil er muslim og bosiddende i Mellemøsten.

Metaldetektorer og palæstinensiske løgne
af Bassam Tawil
23. Juli 2017

Oprindelig engelsk tekst: Metal Detectors and Palestinian Lies
Oversat af Mette Thomsen