Jonathan Ernsts foto fra The Oval Office den 15. februar kunne være taget ud af en film. Det har ikonisk karakter. Præsidenten, der taler i telefon, Reince Priebus som læser, Sean Spicer som hvisker noget til Mike Pence, Steve Bannon, som læser i sine papirer og yderst Mike Flynn . Det rummer historier nok til en sæson på Netflix, og vi er kun syv måneder inde i præsidentperioden. Foto: Reuters/Scanpix

Det slår mig, at Europas forståelse af Trump misser det væsentlige: At dette handler om, hvordan myter fødes. Amerika er en stor myte-maskine, som kontinuerligt producerer myter og integrerer det, der sker i den store fortælling om USA.

Man må stikke hovedet i mediemaskinen for at forstå, hvordan det politiske udarter sig. Trump var på mange måder en Guds gave til medierne: Trump havde sit kendskab til medierne gennem ledelsen af The Apprentice. Han vidste, hvordan man skulle skabe opmærksomhed. Det tog han med og brugte politisk. Første lov: Al reklame er god reklame. Fasthold opmærksomheden. Selv om det er en skandale, stiller det konkurrenterne i skyggen. Trump fulgte det råd fra dag ét, og medierne følte, at de blev brugt, men kunne ikke rigtig gøre noget ved det.

I stedet er de blevet ideologiske og ideologien skygger for myterne.

Noget af det Trump gør, er gedigne skandaler: Hans angreb på Jeff Sessions har kostet ham sympati. Men andre ting, som medierne råber op om, er det ikke. Forbuddet mod transsexuelle i militæret er ingen skandale. Hans tale til spejdernes landsstævne var det heller ikke.

Når ledelsen går i panik og tager afstand fra præsidenten, viser de kun, at de ikke har fingeren på pulsen. Der findes et Amerika, som synes, at disse udtalelser er helt på sin plads.

Trump har fået meget plads, han tager meget plads. De liberale medier forstår ikke helt, at de normaliserer ham. Selv kaos bliver normalt.

Anthony Scaramucci var usædvanligt åbenmundet. Måden det håndteres på viser, hvordan myterne spindes: Scaramucci fik tilnavnet Mooch. Det er på den ene side lidt nedladende, men samtidig tager det brodden af ham og gør ham ufarlig. Scaramucci går ind i det store amerikanske rum, han bliver en del af Americana, som replikker fra Godfather og en række andre film er blevet.

Tidligere var det Hollywood, der var myte-fabrik. Men Hollywood går i tomgang. De har ingen store fortællinger om vor tid. Det er længe siden, der kom noget i den liga fra Hollywood.

I stedet er det TV, som har overtaget, og Trump er et produkt af TV. Det er også kun i USA, at en politiker kan bruge twitter som sin primære kommunikationskanal. Det funker, og også det er blevet normaliseret. Til en hvis grad.

Trump må ikke bryde sine medarbejderes loyalitet, han må ikke falde dem i ryggen. Lækagerne var ved at ødelægge sammenholdet indadtil.

Nu skal John Kelly rette op ved at etablere klare kommandolinjer. Ingen kan komme ind til præsidenten uden gennem ham.

Også dette er et stykke Americana: John Kelly er general i marinen. De sejeste mænd. Når du bliver beundret af dem, er du «stor».

Det betænkelige er, at mens Kongressens politikere bliver foragtet – mange af dem i hvert fald – så er det nu militæret, som sættes i højsædet. Det er nyt. Ikke at militæret beundres, men at man tror, de kan udrette noget i politik, som politikerne ikke kan.

Briterne beundres for deres sprog og deres dannelse. Amerikanerne ser op til dem. Men amerikanere udviser en kreativitet i deres sprog, som overgår the Queens English. Dannelse er ikke blot form – det er også indhold. Man er fristes til at bruge et udtryk fra filmens historie: – They don’t make them like that anymore, en replik fra Sunset Boulevard.

Men Amerika bliver ved med at lave nye ord, nye vendinger. Derfor er det en helt anden oplevelse at se Fox News end CNN International. Sidstnævnte er stive og formelle, hvorimod Fox-værterne er afslappede, uformelle og har hver deres personlige stil.

Som en liberal kommentator skrev i New York Times: Sean Hannity har magt til at «unseat» the president. Den dagen han og Tucker Carlson vender sig mod Trump, har han et problem.

Nøglen til denne magt er myter, som er et forbund mellem amerikanernes følelse af self og det, de tror på. Amerikanere har behov for denne bekræftelse, de lever på denne overbevisning om, hvad det vil sige at være amerikaner. Obama lovede meget og viste sig at være en skuffelse.

Nu er det Trump, og han er anti-Obama. Dvs. at hvor Obama var kontrol og perfektion, er Trump all over the place.

Når europæiske medier kun ser kaos, har de ikke forstået noget som helst. Der går nogle sekunder, så har programlederne i Fox indarbejdet det, der er sket og sat det ind i en kontekst.

The Mooch holdt i ti dage, og hans citater er allerede blevet «legend».

Europæere burde se pulsen og koncentrere sig mindre om «indhold».