Billedet: Billederne har en råhed som skandinaviske aviser ikke formidler i skrift: Dette billede viser Mohammad Abu Ghannam, som blev dræbt af israelerne i optøjerne fredag. Han bliver et blodoffer og martyr for de unge, vrede mænd. Blandingen af blod og krænkelse og ønsket om hævn, driver mængden til frenzy. 

BBC meldte søndag om en hændlese ved den israelske ambassade i Amman, hvor en vagt var blevet angrebet af to personer, som udgav sig for tømrere. I israelske medier var det ingenting.

Forklaringen kom mandag: Militærcensuren havde indført en såkaldt «gag-order», en mundkurv af tidsbegrænset varighed. Den blev ophævet i går, og Times of Israel kunne fortælle, at en vagt befandt sig i en lejlighed ved siden af ambassaden. Det kom to tømrere, som skulle hjælpe med at flytte møbler. En af dem, en 17-årig, tog en skrutrækker og angreb vagten. Han tog våbnet og skød manden. Så skete noget andet, hvor årsagssammenhængen ikke er klarlagt: En tredje jordaner blev skudt og døde senere på sygehuset. Det var lejlighedens indehaver – en læge

Læser man NTBs beskrivelse, som bygger på AFP og Ap, og som i øvrigt er symptomatisk for, hvordan hændelsesforløbet og baggrunden for det bliver beskrevet i norske og danske medier, får man et andet indtryk:

Jordan kræver efterforskning efter at to jordanere blev dræbt af en israelsk vagt i en bolig for israelske ambassadeansatte i Amman.

Drabene skete søndag aften, da arbejdere kom med møbler til lejligheden.

Ganske vist står der i tredje sætning:

Ifølge det israelske udenrigsministerium blev en af arbejderne, en 17-årig dreng, skudt og dræbt efter at han stak en skruetrækker i i ryggen på vagten.

NTB (og også danske medier) vender hændelsesforløbet på hovedet. Det gør man, når israelere skyder palæstinensere som angriber med kniv. Det er standard procedure at meldingen begynder med: -En palæstinenser blev skudt og dræbt efter at han havde angrebet en israelsk soldat med en kniv.

Journalister kan ikke dække sig ind under, at de ikke forstår effekten af en sådan dækning. Det er præcis det, de gør. Læserne får hele tiden serveret en version af israelere som de mest voldelige. Men det er fordi Israel kan forsvare sig. I større skala udspiller det samme sig, når Hamas og Israel er i krig.

Den grundlæggende og primære årsag: Palæstinensernes voldsparathed bliver underkommunikeret.

NTB har med, at Jordan har protesteret og vil have vagten udleveret. Det får de ikke. Han nyder diplomatisk immunitet.

Det NTB – og danske medier – ikke har rapporteret er, at vicepræsidenten i den jordanske nationalforsamling hyllede de tre palæstinensere, som dræbte to israelske politimænd ved udgangen til Haram al-Sharif. De blev dræbt med våben som var smuglet ind på den hellige plads.

Nationalforsamlingen bad også for de tre mordere.

Disse detaljer, og der er mange af dem, giver et andet indtryk, end det NTB forsøger at skabe:

Jordan er et af to arabiske lande, som fortsat har diplomatiske bånd til Israel. Det andet er Egypten. Forholdet mellem Jordan og Israel er imidlertid blevet mere spændt end det har været længe, efter at Israel for nylig installerede metaldetektorer på Haram al-Sharif, også kendt som Tempelbjerget, i Jerusalem.

Hvorfor «fortsat»? Ved NTB noget som ingen andre ved? Eller venter de på, at Jordan skal opsige fredsaftalen? NTB er så propalæstinensisk, at de omskriver fakta: Metaldetektorerne er ikke placeret på Haram al-Sharif, NTB nævner konsekvent det arabiske ord først, men ved indgangen, Løveporten.

Ved insinuationer, halvkvædede viser og direkte udeladelser og den messende gentagelse af «okkuperede gamle bydel», «okkupationsmagt», skaber NTB et negativt indtryk af Israel. Skandinaviske medier har lavet denne forvrængning i mange år.

Omskrivningen af fakta for at promovere en bestemt politisk dagsorden, er gennemgående og kører i båndsløjfe:

Det er Jordan som har ansvaret for opsynet med moskeerne på Tempelbjerget i det israelsk okkuperede Øst-Jerusalem, og mange muslimer reagerer derfor på, at Israel kontrollerer adgangen til stedet.

Her blander man udøvelse af religion sammen med sikkerhedskontrol. Det er det jordanske Waqf, der har ansvaret for det religiøse og Israel, som sørger for sikkerheden. Det er Israel, som nægter jøder at bede på Tempelbjerget, til trods for, at det er jødernes helligste sted.

Israel udviser tilbageholdenhed, men det kommer ikke frem i NTBs og danske mediers dækninger. Heller ikke, at der er tilsvarende metaldetektorer for alle pilgrimme, som vil ind til Kabaa´en i Mekka.

Problemet er religiøst. Muslimer godtager ikke, at jøderne har kontrollen til Haram al-Sharif. Men det er det ikke muligt at få med i mediernes fremstilling.

Dermed går man glip af det væsentlige: At PA-styret, Hamas og imamerne tæller på knapper for, hvornår de skal slippe en religiøs intifada løs. De har lyst, men er samtidig klar over, at de kan miste kontrollen og at ekstreme kræfter vil overtage.

Den norske udenrigsminister, Børge Brende, taler enten helt hen i vejret eller udtrykker sig så tvetydigt, at man får det indtryk, at han egentlig er mere enig med jordanerne og palæstinenserne. Hvordan skal man tolke følgende:

– Jerusalem er hellig for store deler af menneskeheden. Det er afgørende ikke at rokke ved den skrøbelige balance mellem religionerne i byen. De nugældende ordninger (status quo) for det hellige bjerg, må opretholdes og respekteres, siger Brende.

NTB tolker ham også i den retning og lægger ham de ord i munden, som han ikke selv vil sige:

Udenrigsminister Børge Brende (H) advarer Israel mod at ændre status quo i Jerusalem, og ser med bekymring på den uro, der er blusset op.

Adressaten var altså Israel.

Brende fordømmer drabene på tre israelere på Vestbredden. Tænk engang: En minister som fordømmer drab. Hvad ellers? Her er der pludselig ingen politik i udtalelsen. Kun en pligtøvelse.

Man kan også her se på NTBs beskrivelse af den blodige hændelse og sammenligne med billederne og dækningen i israelske medier:

I følge israelske medier har en palæstinenser knivstukket og dræbt tre israelere i en bosættelse på den besatte Vestbred.

Gerningsmanden blev skudt og såret efter angrebet i Halamish fredag aften, skriver avisen Haaretz.

Gerningsmanden skalvære trængt ind i et hus i den israelske bosættelse 0g angrebet de personer, som befandt sig i huset. En mand i 60´erne, en mand i 40´erne og en kvinde i 60´erne døde af deres skader.

Haaretz skriver, at det var børn i huset, men at de ikke blev såret.

Hvilket indtryk sidder læseren tilbage med?

http://www.timesofisrael.com/jordan-holding-israeli-embassy-guard-who-shot-two-during-stabbing-attack/