“Mange muslimers følsomme offerrolle synes i dag at gå igen i den minoritetstænkning, der for tiden splitter vore samfund og fører til censur og udrensning i sproget. Dette er også en følge af gudløs individualisering. Mange hviler ikke længere i troen på at være af en Gud given værdi, men ser sig nødsaget til konstant at hævde egen identitet. Dermed bliver den sårede følelse til en slags øverste instans i livet, og man vil ikke længere acceptere krænkelsens mulighed.”

Vi tabte Muhammedkrisen. Den endte med at blive selve symbolet på tabet af den danske frimodighed, der tidligere kendetegnede vores humor, hvor vi kunne gøre grin med hvad som helst og hvem som helst i fælles bevidsthed om, at vittigheder og humor ikke repræsenterer vores grundlæggende menneskesyn. Dermed går der også en lige linje fra Muhammed-krisen og til Consolata Namagambes “…iver efter at inddele os i sårbare grupper, der skal beskyttes.” Resultatet er et dansk folk i splid med sig selv og opdelt i grupper og svækker erkendelsen af, “…at skal vi leve sammen i frihed, er der risiko for at blive krænket” skriver Sørine Gotfredsen her:

http://gotfredsen.blogs.berlingske.dk/2017/07/23/et-farligt-regime-af-foelelser/