Rembrandt Harmenszoon van Rijn (1606-1669)
Blandingsteknikk på papir, 35,7 x 47,8 cm, Teylers Museum, Haarlem

Nederlandsk titel: Jezus en zijn discipelen.

I enkelte av Rembrandts verker, særlig i trykkene, er det åpenbart at han har kombinert forskjellige metoder. Han har brukt både etsning, koldnål og gravyr. I dette eksemplet er det benyttet penn og lavering med både grått, brunt og svart blekk, dessuten svart, rødt og grønt kritt, og hvit dekkfarge for høylysene.

Motivet er hentet fra de kanoniske evangelier. Stedsnavnet Getsemane (visstnok avledet av det arameiske ord for oljepresse) nevnes bare hos Marcus og Matthaeus, Lukas sier (ved) Oljeberget, og Johannes bare en hage på den andre siden av Kidron-bekken. Men alle fire har sannsynligvis hatt det samme sted i tankene.

Her etter Marcus 14, 32-42 (Dansk Bibel 1933)

Og de komme til en Gård, hvis Navn var Gethsemane; og han siger til sine Disciple “Sætter eder her, imedens jeg beder.” Og han tager Peter og Jakob og Johannes med sig, og han begyndte at forfærdes og svarlig at ængstes. Og han siger til dem: “Min Sjæl er dybt bedrøvet indtil Døden; bliver her og våger!” Og han gik lidt frem, kastede sig ned på Jorden og bad om, at den Time måtte gå ham forbi, om det var muligt. Og han sagde: “Abba Fader! alting er dig muligt; tag denne Kalk fra mig; dog ikke hvad jeg vil, men hvad du vil.” Og han kommer og finder dem sovende og siger til Peter: “Simon, sover du? Kunde du ikke våge een Time? Våger, og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse; Ånden er vel redebon, men Kødet er skrøbeligt.” Og han gik atter hen og bad og sagde det samme Ord, Og han vendte tilbage og fandt dem atter sovende; thi deres Øjne vare betyngede, og de vidste ikke, hvad de skulde svare ham. Og han kommer tredje Gang og siger til dem: “Sove I fremdeles og hvile eder? Det er nok; Timen er kommen; se, Menneskesønnen forrådes i Synderes Hænder. Står op, lader os gå; se, han, som forråder mig, er nær.”

Teksten som er benyttet i Carlo Gesualdo di Venosas (1566?-1613) Tristis est anima mea (Min sjel er bedrøvet) er basert på Vulgatas latinske oversettelse av deler av Marcus 14.

Tristis est anima mea usque ad mortem: sustinete hic, et vigilate mecum: nunc videbitis turbam, quae circumdabit me: Vos fugam capietis, et ego vadam immolari pro vobis. Ecce appropinquat hora, et filius hominis tradetur in manus peccatorum.