Frankrigs præsident Emmanuel Macron løb ind i en shitstorm på de sociale medier tidligere i denne uge, efter at han kom i skade at tænke lidt for højt og lidt for oprigtigt om Afrikas problemer.

Under G20-mødet i Hamborg blev Macron lørdag spurgt om udsigterne for en slags Marshall-plan for Afrika for at bringe kontinentet på fode – ligesom amerikanerne gjorde med Europa efter Anden Verdenskrig.

The Independent citerer dele af svaret, hvor den franske præsident talte frit fra leveren i mere end tre minutter (se her for flere detaljer på engelsk):

“The problems Africa face today are completely different … and are ‘civilisational’,” Mr Macron told a reporter from former French colony Ivory Coast. “What are the problems? Failed states, complex democratic transitions and extremely difficult demographic transitions.”

Det hjælper ikke bare at give hjælp, fortsatte Macron, Afrika må også forandre sig:

“It’s by a more rigorous governance, a fight against corruption, a fight for good governance, a successful demographic transition when countries today have seven or eight children per woman,” Mr Macron added.

Svaret affødte ingen umiddelbar reaktion, men efter et par dage begyndte optagelsen af Macrons svar at sprede sig på de sociale medier. Ved at tale om overbefolkning løb han fra Frankrigs historiske ansvar som kolonimagt, lød et omkvæd. Skal folk måske steriliseres? Og hvordan kunne kan tillade sig at generalisere over Afrika?

Prikken over i´et var naturligvis en antydning om, at Macron lefler for racismen – fra journalisten Siddhartha Mitter:

“There is a long history of population panic and its use in racist ideology.”

Macron har naturligvis ret i, at overbefolkning – og korruption, for den sags skyld – er et kæmpeproblem i Afrika, og det er ingen grund til at tro, at han er racist.

Men muligvis er han blevet en kende selvfed. Den ultra-højtidelige, operette-agtige entre han gjorde i Versailles den 3. juli før han holdt sin tale til parlamentet samlet i plenum, uden gnist af den humoristiske undertone som under briternes pomp and circumstances, vidner om en mand, som næppe tror sig i stand til at sætte en fod forkert.

Vi andre ser måske mere et tomt jakkesæt. Vil han være i stand til konkret at håndtere de negative følger den afrikanske overbefolkning har for Europa, eller kan han kun tale uden om den?