Billedet: En roma tigger på Købmagergade i København
I dag skal den nyligt vedtagne tiggerlov stå sin første prøve: En 49-årig svensk statsborger skal for retten i Glostrup tiltalt for at have tigget foran et Meny-supermarked.
Hvis tiggerlovens succeskriterium i sin nye og stramme version er domfældelse – tiggeri kan nu give 14 dages ubetinget fængsel mod tidligere blot gentagne advarsler før hammeren faldt – er der stor sandsynlighed for målopfyldelse. Men virkeligheden er en anden, og alt tyder på, at tiggerloven ender som en fiasko – og vel at mærke en fiasko, man kunne have forudset.
Kritikken er ellers haglet ned over loven, der blev vedtaget med et massivt folketingsflertal bestående af regeringen, DF og Socialdemokraterne, men det har været kendetegnende for kritikken, at den ikke – eller kun perifært – har beskæftiget sig med det problem, loven er sat i verden for at løse: Romaerne.
Således har jurister klaget over for kort høringsfrist og lovsjusk i forbindelse med lovens vedtagelse, og gadejurister og de hjemløses organisation har anført at loven kriminaliserer fattigdom og vil føre til flere konflikter på gadeniveau, hvilket dækker over, at de danske hjemløse nu får endnu flere tæsk og udsættes for endnu mere afpresning af romaerne.
Nu står en svensk statsborger så i dag tiltalt for tiggeri ved retten i Glostrup- og han er med altovervejende sandsynlighed ikke roma. Og selvom man så fik fat i og efterfølgende rejste tiltale imod alle de romaer, der tigger i gaderne – så ville de sandsynligvis ikke opleve 14 dages ophold i et dansk fængsel som nogen voldsom straf. Snarere tværtimod: 14 dage med fuld forplejning og en god seng at sove i må i sagens natur fremstå som et attraktivt alternativ til de skidne roma-lejre, der ellers udgør deres nomadiske baser.
Tiggerloven er på forhånd dømt til fiasko og er på en gang udtryk for signalpolitik, der dækker over en politisk afmagt over for det stadigt mere presserende problem med romaers kriminalitet og tilsvining af det offentlige rum. Til gengæld presser man danske hjemløse på endnu en front.
https://jyllands-posten.dk/protected/premium/indblik/Indland/ECE9704689/jurister-advarer-mod-den-nye-tiggerlov-det-er-lovsjusk
Og af denne sag kan vi lære, at EU er en fuldstændig naturstridig indretning, hvis tåbelige love overtrumfer vore egne naturlige love. Lad os komme ud af det monster, inden det kvæler os.
Hvorfor er det SÅ svært at sige “hvis du ikke er dansk statsborger, og ikke overholder dansk lov, kan du ikke være i landet.” virker rimelig simpelt og logisk for mig…
Når jeg kørte ind i Bulgarien i 80erne og skulle laste agurker , skulle jeg på grænsen veksle 1000$ til Bulgan dollar, selv om jeg på intet tidspunkt købte for 5cent, når kørte ud af landet skulle jeg så veksle tilbage til dollar. Kursen var så sådan at jeg kun fik 750$.
I Australien skal du som turist have mindst 1500 kr. til hverdag du opholder dig i landet, som turist, hvorfor kan vi ikke kræve det samme??
Det bliver mere og mere tydeligt at samfundet er inddelt i to uigennemskinnelige og uigennemtrængelige dele. Et virkelighedens lag hvor den virkelige virkelighed leves og udfolder sig, og et upper-lag, et pseudo-lag om man vil, hvor “elitens” og politikernes liv leves, helt uden kontakt med fundamentet.
Hvis “virkeligheden” totalt kappede “upper-delen”, “elitedelen”, så ville ingen savne den, og man kunne måske så fokusere på de virkelige problemer på en mere relevant måde.