Donald Trump får den brutale siden frem hos den liberale elite, og det lader til, at de bliver så meget mere aggressive, fordi Trump får dem til at miste kontrollen.

Spærre-ilden af nyhedsmeldinger om Trumps tweets skal demonstrere, at han er uegnet til at være præsident. Men hensigten kommer lidt for tydeligt frem, og programværterne kan ikke styre sig. De går over grænsen.

MSNBCs Chris Matthews måtte  over forholdene på toppen, det er blevet en besættelse: Rex Tillerson må spille andenviolin for Jared Kushner, som er præsidentens udsending. Matthews sammenligner Trump med Benito Mussolini, og får dermed en association, han ikke kan kontrollere:

But most aggressively, Matthews compared Trump to Mussolini, except, he said, «one good thing Mussolini did was execute his son-in-law… that was an extreme measure, but this is a strange situation.»

Det er summen af disse udtalelser, som skaber et farligt klima. Det er ikke enkeltudtalelser, men den omstændighed at man systematisk fremmer en opfattelse af at USA befinder sig i en slags undtagelsestilstand som legitimerer nødret.

Det samme mente Hodgkinson, som skød ned republikanske politikere ned på stadion i Alexandria, Virginia.

Det er bredden i det som spreder og deler denne opfattelse. som gør den farlig for de politiske efterfølgere, og dem er det flest af, får følelsen af at USAs præsident er illegitim.

Ved Oscar-uddelinger, demonstrationer, overalt hvor politiske aktivister eller Hollywood-stjerner er aktive, pumpes det samme budskab ud. Dommerne siger det samme: Trumps lovforslag er grundlovsstridigt.

Trump nedsatte en valgkommission som skulle se på stemmeafgivningen ved sidste valg. Var der hold i påstandene om, at ikke-borgere stemte? Er kravene til ID for slappe? Stemmer det, at folk har krydset delstatsgrænserne og stemt flere gange? Det skulle kommissionen finde ud af. Men over tyve stater nægter at udlevere materialet, som gør det muligt at gennemføre undersøgelsen. Flere demokratiske politikere frygter «undertrykkelse af vælgerne».

Her maner man et nyt spøgelse frem: Truslen om, at præsidenten truer borgerne og styrer USA mod uamerikanske tilstande. Venstrefløjen har i årtier haft forestillinger om, at der findes en sammensværgelse på højrefløjen, som er mod folket, mod friheden, mod USA som indvandringsland. Trump er legemliggørelsen af denne myte.

Alt hvad Trump foretager sig, bliver tolket ind i et sådant skema.

Trump gjorde noget ingen troede var muligt. De liberale har ikke tænkt sig at acceptere nederlaget. De har ført krigen videre.

Trump agter ikke at affinde sig med at blive erklæret mentalt uskikket, eller stukket ned som en anden Cæsar. Han har opdaget at hans stil får de liberale til at gå amok.

Den liberale elite havde definitonsmagten på de rigtige meninger, og ikke mindst deres stil og form. De ejede scenen. Så dukker Trump op og får dem til at gå bananas. Trump har opdaget, at dette er et effektivt våben. Tilsyneladende er det ham, som taber, for medierne fråder af indignation. Men kampagnen mod Trump gør, at han hele tiden får opmærksomhed, han er i fokus konstant. Det giver ham et momentum, så længe han har styrke til at slå tilbage.

Den virkelige grund til, at de liberale svækker deres egen position er, at den samfundsmodel og den ideologi de har stået for, har nået zenith og er for nedadgående. De liberale har ikke magtet at løse problemerne, de har ikke en gang villet indrømme dem.

De har ingen stjerne, som kan hamle op med Trump. De har alene negativitet at bidrage med. Men det vinder ingen valg. De forsøgte at gøre valget i Georgia til en afstemning om Trump, men republikanske Karen Handel vandt. Det rystet de liberale. Det var den dyreste valgkamp i historien, alligevel tabte de.

En frygt melder sig: Er præsidenten mere populær end de selv troede? Hvad hvis Trump ikke er en arbejdsulykke, men indvarsler en historisk vending?

Det er en uudholdelig tanke. At medier og smagseliten underholder sig selv med fantasier om attentater og henrettelser, er ildevarslende. I 1960´erne oplevede USA tre storpolitiske attentater: President Kennedy, broderen Robert som førte valgkamp, og Martin Luther King.

Men den liberale elite kan ikke se sammenhængen. De er hævet over mistanke, og det er det, som gør situationen farlig.