“Det er så fint illustreret i Matador, hvordan udviklingen går fra smukke træpaneler og lokaler tynget af historie til nøgne vægge, lige linjer og tegn på den kølige minimalisme, der i dag dominerer det sekulære Skandinavien. De gamle bygningers skønhed bliver omgivet af af glasfacader, stål og kanter, og misforholdet mellem en svada som den, Carsten Thau forleden leverede, og menigmands tristhed ved nutidens arkitektur synliggør kløften mellem netop elitær tækning og menneskets spontane behov for varme og ånd. Vi pakkes stille og roligt ind i bygninger i stil med Axel Towers, der afslører en basal nutidig rådvildhed. Vi kan ikke længere bygge i ærefrygt med evigheden for øje, og tidens arkitektur åbenbarer en dyb kløft mellem sjælløs teori og almindeligt levet liv og længsel efter det smukke.”

Sørine Gotfredsen mener, at de æstetiske valg, der er truffet i forbindelse med nyopførte bygninger i København illustrerer den dybe afgrund, der er mellem eliten og befolkningen. Der er tale om en elitær æstetik, der i sin golde, funktionalistiske rundbarberethed dybest set blæser på befolkningens behov for at kunne føle sig tilpas i sine bymæssige omgivelser.

Læs Sørine Gotfredsens indlæg her:

http://gotfredsen.blogs.berlingske.dk/2017/06/19/elitens-grimme-huse/