To ting har ændret europæernes syn på migration udefra: strømmen af mennesker som aldrig stopper, og måden mange migranter opfører sig på. De seksuelle overgreb og terroren fortæller, at myndighederne ikke har kontrol over situationen. Samtidig har den humanitære industri svækket sin troværdighed ved aldrig at tage befolkningens bekymring alvorligt. Billedet viser kosovoalbanere på vej over grænsen fra Serbien til Ungarn i februar 2015. Der var slækket på reglierne, og det gjorde det muligt for kosovoalbanere at krydse grænsen ind i EU. Der kom 10.000 alene i februar 2015, mod 6000 i hele 2014. Foto: Laszlo Balogh / Reuters / Scanpix.

En meningsmåling som blev offentliggjort af Chatham House i februar, viste blandt andet, at 56 procent i ti europæiske lande helst vil standse al fremtidig indvandring fra muslimske lande.

Tirsdag offentliggjorde den London-baserede tænketanken mere detaljerede resultater i forbindelse med de samme undersøgelser, hvor man ser nærmere på forskelle i holdningerne til en række politiske spørgsmål mellem eliten og den almindelige befolkning. Et helt centralt fund i undersøgelsen er en afgrund i opfattelsen mellem den brede befolkning og eliten i sager som vedrører det, vi kan kalde revolutionen i Europa.

Undersøgelsen opererer med to sæt af respondenter, som er interviewet i tiden fra december 2016 til februar 2017: et repræsentativt udvalg af 10.195 personer tilhørende befolkningen i Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Italien, Polen, Spanien og Storbritannien, samt et udvalg af 1823 personer fra de samme lande med indflydelsesrige positioner i politik, medier og forretningsliv på lokalt, regionalt, nationalt og europæisk niveau.

Ikke overraskende svarer hele 71 % af eliten, at de har draget fordel af EU, mens den tilsvarende andel bland almindelige mennesker kun er 34 % – et fund, som sætter spørgsmålstegn ved unionens legitimitet. Der er også flere blandt eliten end blandt befolkningen, som ønsker at EU skal få mere magt.

54 % af befolkningerne synes de havde det bedre i deres egne lande for tyve år siden. Det er ikke så svært at tænke sig til hovedårsagen hertil. Befolkningen er overvejende negativ i forhold til migrationen:

57 % af eliten mener migrationen har vært god for deres eget land, mens det kun er 25 % af befolkningen som helhed, der deler den opfattelse – det sidste en bemærkelses­værdig lav andel, i betragtning af, at man er blevet bedt om at tage stilling til al migration under et. Et flertal på 51 % af befolkningerne mener, at migrationen har forværret kriminalitetsbilledet, mens 55 % mener, at den udgør en belastning for velfærden.

Hvad ville resultatet have været, hvis man blev bedt om specifikt at sondre mellem vestlig og ikke-vestlig migration?

Rapporten besvarer kun spørgsmålet delvist:

Members of the public were most likely to express negative views about economic migrants from outside the EU (43%) and least likely to express such views about Western European immigrants (9%).

Forskellen bliver tyderligere, når rapporten beskriver forskellene i holdningen til islam. Mens 56 % af befolkningerne ønsker at standse al indvandring fra muslimske lande, er det 32 % af eliten, som ønsker det samme.

Bakgrunden for standpunktene er at finde i lignende procentstørrelser: For mens 55 % af befolkningerne mener, at islamiske levemåder er uforenlige med europæiske, er det 35 % af eliten, som mener det samme. Rapporten konstaterer, at der findes en «latent» sympati for den «radikale højrefløjs kernestandpunkter» i sådanne sager.

Men hvem er egentlig radikal her?

Eliten viser ellers mere liberale holdninger end befolkningen i visse værdispørgsmål:

Også internt i befolkningerne findes en væsentlig splittelse: mellem det rapporten med et ikke helt heldigt udtryk kalder den «autoritære» og den «liberale» gruppe. Man har defineret disse to på baggrund af holdningen til dødsstraf, men rapporten uddyber også , hvad der ligger i udtrykket “autoritær”:

«In this context, authoritarianism is understood not as a system of government but rather as an outlook and set of preferences among voters that favours order, deference to authority and resistance to change.»

Det viser sig, at de to grupper overvejende er henholdvis modstandere og tilhængere af globaliseringen, mens der f.eks. ikke er nogen nævneværdig indtægtsforskel mellem dem.

Skillelinjen kommer ikke overraskende til udtryk i synet på indvandring og islam. Mere end 70% af de «autoritære» – et udtryk som nærmest inviterer til politisk misbrug – indtager negative holdninger til islamsk innvandring og levevis, som man kan se i dette udsnit af rapportens tabel 7:

Men selv i den liberale gruppe er det altså 38 % – næsten to ud af fem – som mener, at islamisk og europæisk levevis er uforenlige.

Som repræsentant for de «autoritære» fristes man til at sende dem en venlig tanke.

Undersøkelsen er også omtalt i Daily Mail, The Times, The Sun, Politico, The American Interest, Le Monde og Die Welt.