Rembrandt Harmenszoon van Rijn (1606-1669)
Etsning, koldnål og gravyr, 16,5 x 20,6 cm, Museum of Fine Arts, Houston.

Gravleggelsen er omtalt i alle de kanoniske evangelier, og er i de store trekk i samsvar med det man kan lese hos Marcus. Stående til venstre har vi med all sannsynlighet Josef av Arimatea, foran ham en sittende kvinne – Jesu mor eller Maria Magdalena? Sittende til høyre rundt den døde Jesus tre menn, en av dem med ryggen til, de to andre lar seg – på ikonografisk grunnlag – identifisere som apostlene Peter (middelaldrende, delvis skallet og gråskjegget) og Johannes (ung og skjeggløs). Hodeskallen ved Jesu føtter har i denne sammenheng intet klart tekstlig grunnlag – noen av evangeliene (men ikke Marcus) presiserer at graven aldri hadde vært brukt tidligere.

Marcus 15, 42-46 (Dansk Bibel 1933)

Og da det allerede var blevet Aften, (thi det var Beredelsesdag, det er Forsabbat,) kom Josef fra Arimathæa, en anset Rådsherre, som også selv forventede Guds Rige; han tog Mod til sig og gik ind til Pilatus og bad om Jesu Legeme. Men Pilatus forundrede sig over, at han allerede skulde være død, og han hidkaldte Høvedsmanden og spurgte ham, om han allerede nogen Tid havde været død; og da han fik det at vide af Høvedsmanden, skænkede han Josef Liget. Og denne købte et fint Linklæde, tog ham ned, svøbte ham i Linklædet og lagde ham i en Grav, som var udhugget i en Klippe, og han, væltede en Sten for Indgangen til Graven.