“Går man først i gang med at censurere meninger og analyser, kommer man for øvrigt hurtigt på overarbejde, idet ét censurområde nemt bliver til flere. Hvis vi tænker på at forbedre sæder og skikke ved at regulere meninger og offentliggørelsen af dem, bliver det snart også nødvendigt at regulere alle mulige andre adspredelser og fornøjelser – og dermed hvad mennesker har glæde af – sådan som islamiske regimer, klaner, familier, onkler og fætre excellerer i, især over for kvinder og unge piger. Da må ingen anden musik spilles end den lovformelige, pointerer Milton, ligesom vores klæder da også bør henvises til nogle »mere tilknappede skrædderes censur, der skal påse, at tøjet får et mindre udfordrende snit«.”

Mikael Jalving har læst John Miltons klassiske forsvar for trykke- og ytringsfriheden fra 1644, Areopagitica , der udkom samtidig  med, at Folketinget vedtog ophævelsen af straffelovens§ 140,  bedre kendt som blasfemi-paragraffen. Og selv i dag har Milton meget at sige i forhold til emnet, selvom han ikke kunne ane  noget om de totalitære ideologier, der århundreder senere har udgjort de  væsentligste trusler mod ytringsfriheden. Ytringsfrihed handler i videre betydning om det menneskelige væsen, dvs. om potentialet til at blive klogere, søge sandhed og være ved sine sansers fulde brug skriver Jalving/Milton i indlægget, der kan læses her:

http://jyllands-posten.dk/debat/blogs/mikaeljalving/ECE9645186/ytringsfrihed-stikker-meget-dybere-end-tonen/