“At man faktisk kan stemme sig ud af EU-utopien er nu et faktum. Det har man godt nok ikke opdaget endnu i Bruxelles. Helt efter historiebogen. For regimer, der forblændet af egen storhed, tror at sammenbrud er umuligt, har altid været afsæt for de største historiske vendepunkter. Således også for femhundrede år siden, hvor pavekirkens skånselsløse spekulation i små menneskers dødsangst, tjente enormt på salg af afladsbreve. Afladsbrevene var den afgørende årsag til Martin Luthers opgør med paven i 1517. Men den katolske kirkes ledere havde ikke fantasi til at forestille sig at en lille uanselig tysk munke-professor og en tysk kurfyrste skulle kunne punktere den katolske kirkes pengemaskine og storhedsvanvid. Men det kunne de. Fordi befolkningerne var med dem.”

EUs megalomani får dem til at tro, at de trods Brexit kan intensivere presset på befolkningerne i medlemslandene, som forventes at have forståelse for, at kriminelle og hærgende romaer ikke kan sendes tilbage og acceptere, at økonomi går forud for (dansk) patientsikkerhed. Kathrine Lilleør sammenligner EUs magtarrogance med Roms ditto for 500 år siden, da man ikke regnede Luther for nogen trussel og helt undervurderede den folkelige opbakning, der lå bag hans oprør.

Det fik som bekendt konsekvenser, skriver Lilleør i dette glimrende indlæg:

http://kathrine.blogs.berlingske.dk/2017/06/05/mere-eu/