“Det er ikke bare nytestamentlig kristendom, men også luthersk-evangelisk. Luther skrev et helt skrift om øvrighedens opgave og understregede, at ”enhver herre og fyrste har pligt til at beskytte sine folk og sørge for deres sikkerhed. Det er hans embede, det er det, han har sværdet til.”
Det kunne Lars Løkke og co. lære lidt af. I stedet for blot at komme med de sædvanlige sørgetirader, skulle de gå i gang med at beskytte os, der bor her i landet. Med grænser, konventionsopsigelser, hjemsendelser – og mure om nødvendigt. For det er kun oppe i pavens forvirrede hoved, at der er noget ukristeligt ved mure.”
Katrine Winkel Holm gør op med den pseudo-kristne forestilling om, at det er ædelt at vende den anden kind til- også når fjenden angriber landet og slår små piger ihjel til popkoncerter. Det er en misforståelse, siger Winkel Holm, og opremser adskillige skriftsteder og Luther-citater, der alle indpoder den kristne pligten til at forsvare sig. Det er ingen kristen pligt at sidde volden mod andre overhørig.
Det er imidlertid hvad vore politikere har gjort den ene gang efter den anden. De synes sært uden vilje til at gøre deres (kristne) pligt: Håndfast at forsvare deres land mod overgreb, skriver Winkel Holm i et glimrende indlæg, der kan læses her:
http://jyllands-posten.dk/debat/blogs/katrineholm/ECE9604663/det-er-regeringens-kristne-pligt-at-beskytte-os-mod-terroristerne-og-bruge-vold-om-noedvendigt/
Politikernes slaphed er enestående og monumental, helt uden sidestykke, og vil give anledning til megen undren når vor tids historie skal skrives, hvid den da få lov til at blive nedskrevet.
Det er i bund og grund en stats vigtigste opgave: Beskytte sine borgere, og sikre et godt retsvæsen.