I Øst-London har man set på årsagerne til spædbarnsdød. Over en periode på otte år fandt Redbridge Council , at 38 ud af 200 børn, der var døde i forbindelse med eller umiddelbart efter fødslen, var døde som følge af medfødte genfejl, fordi forældrene var nært beslægtede. Hvor mange børn som lever videre med alvorlige genfejl uden at dø af det i ung alder, bliver der ikke oplyst om.

At fætre og kusiner gifter sig og får børn har til alle tider givet grund til bekymring for de børn, der kommer i det ægteskab. Det får det ikke særligt flatterede begreb “indavl” til at blusse op i folkemunde. Og det har traditionelt været tilfældet i områder med lille befolkning  og dårlig infrastruktur. Man kan næsten høre banjoen fra filmen “The Deliverance”.

Men i Storbritannien har man nu opdaget, hvad fætter-kusine ægteskaber kan føre til på en større skala. Arrangerede ægteskaber mellem fætter og kusine er stadig meget populære i de pakistanske miljøer. Alene i byen Bradford anslår man, at mindst 55% af pakistanerne er gift med deres kusine eller fætter (first cousins). Hertil kan så lægges ægteskaber mellem andre beslægtede. Dette kan sikkert gå godt et stykke tid, men ikke i ti generationer eller mere.

Blandt indere i Storbritannien er det ikke et problem, da hinduismen med få undtagelser forbyder ægteskab mellem fætter og kusine.

Ifølge Wikipedia er det disse i lande fætter-kusine ægteskab er mest udbredt:

For dem som bliver forvirret af Indiens farve på kortet, kan vi tilføje, at der bor 180 millioner muslimer i Indien. Det er stort set det samme antal som i hele Pakistan.

Der er mange, der har bragt temaet om fætter-kusineægteskab og børn med genfejl på banen i årenes løb. Ikke mindst baronesse Flather som mente, at par som vil gifte sig, burde tvinges til tage en DNA-test først for at sikre, at de ikke er nært beslægtede:

Baronesse Flather beskriver sig selv som en «hindu-ateist».

Tidligere undersøgelser har vist, at pakistanerne i Storbritannien repræsenterer ca. 3% av fødslerne men hele 30% af alle de børn, som bliver født med genfejl. Mange af dem dør.

Som sædvanlig tyer man til dialogen som indsats mod indavl. Et oplysningsprogram er rullet ud for det pakistanske miljø i Øst-London. Som om de ikke selv kender til konsekvenserne af deres ægteskabstraditioner. Programmet er derfor heller ikke blevet modtaget med varme følelser. De vil ikke acceptere det. Lokalavisen Ilford Recorder noterede følgende:

Cllr Joyce Ryan told the meeting some of the communities were ‘finding it difficult to accept’ the educational programmes. Other councillors said it was a ‘sensitive area’ and was being handled as such, with the council ‘moving in the right direction’.

Sensitivt. Alt skal altid være så sensitivt. Man vil hellere acceptere, at små børn bliver født med genfejl og dør, end man vil såre følelserne hos dem, der skaber problemerne ved at konfrontere dem med deres handlinger. Og så kommer de nyttige idioter på banen, som den direktøren for den lokale sundhedsforvaltning, Vicky Hobart, som dysser det hele ned og siger, at statistikken ikke må blive misforstået:

‘Consanguinity is very common in many cultures and the worry with something like this is that we are dealing with very small numbers. It is important to note trends but we should not read too much into it.’

Det er jo andres kultur vi taler om, og så må vi gå stille med dørene.

Daily Mailde