“Men ved ikke at give sit barn Fadervor og salmesang i vuggegave, har barnet slet ikke fået det med sig, som kun kan gives, når det er lille. Dette nemlig, at hver gang det siden i sit liv beder Fadervor, selv når det sidder som 100-årig på plejehjemmet, da lyder mor og fars stemme som et ekko i bønnen. En gave. Fra Gud. Og et kys på panden fra barndommens land.”

Kathrine Lilleør oplever en øget søgning til sine gudstjenester af unge voksne, der søger kirken selvom de står forudsætningsløse overfor både kirken og den luthersk-evangeliske tro. Det er glædeligt, skriver Lilleør, der også har stor ros til de mennesker, der går frisk til ritualerne selvom de er usikre over for dem.

Det behøvede de ikke at være, hvis deres forældre – græshoppegenerationen – havde givet dem den basisindføring i kristendommen og vores kulturelle grundlag, men smidt den på møddingen i selvrealiseringens og den golde invidualismes tegn. Hermed har de gjort skade mod deres børn, fordi de har berøvet de nu voksne, den barnetro og de kristne basis-elementer, der skal lægges grund til i barndommen.

Læs Lilleørs indlæg her:

http://kathrine.blogs.berlingske.dk/2017/05/13/kirken-og-graeshoppegenerationen/