Efter at forsvarsudvalget i det italienske senat i marts besluttede at granske den irregulære mennesketrafik i Middelhavet, har flere myndighedspersoner afgivet forklaring om situationen for udvalgets medlemmer. Den mest fremtrædende af dem er Catanias statsadvokat Carmelo Zuccaro, som i flere medier har rettet en skarp kritik mod frivillige organisationer (NGO-er) som samler migranter op lige uden for de libyske strande og fragter dem til Italien.
Zuccaro har fået meget kritik for sin åbenmundethed, men nu foreligger der udtalelser fra en anden justits-embedsmand, som i hvert fald et stykke hen ad vejen bekræfter det han siger. I en af forsvarsudvalgets seneste høringer har den assisterende statsadvokat Ambrogio Cartosio i Trapani, som er et andet af Siciliens retsdistrikter, bekræftet at anklagemyndigheden efterforsker enkeltpersoner fra NGO-erne som mistænkes for medvirken til ulovlig migration. Hvis mistanken bliver bekræftet, er skellet mellem menneskesmugler og redningsarbejder udvisket.
Statsadvokat Ambrogio Cartosio i Trapani, Sicilien
La Repubblica skriver, at statsadvokaten under høringen forbeholdt sig ret til ikke gå i detaljer om efterforskningen, men han understregede, at den ikke omfattede NGO-erne som sådan, men alene visse af medlemmerne.
«Fra anklagemyndigheden i Trapani fremgår det, at NGO-skibene i visse tilfælde har gennemført redningsoperationer uden at informere kystvagtcentralen.»
I fraværet af det, som kan bruges og anerkendes af en domstol som beviser, må Cartosio begrænse sig til at antage noget, der vanskeligt kan rejses tvivl om:
«Tilstedeværelsen af NGO-skibene på en lille, afgrænset del af havet kan – ikke i sig selv, men sammen med andre elementer – udgøre en stærk indikation på, at de har kendskab til ankomsten af migrantbåde i dette havområde, og dermed en mistanke om kriminel medvirken til ulovlig migration.
Det er bemærkelsesværdigt, at statsadvokaten ser ud til at åbne for, at ikke alle ombord på skibene har været en del af den kriminelle adfærd. Skulle de ikke vide hvorfor de sejler hvor de gør, og være medskyldige ganske enkelt i kraft af ikke at have sagt fra, over for det de vidste?
«Personer ombord på skibene er åbenbart på det rene med, hvor og hvornår migrantene kommer.»
Men selv om anklagemyndigheden skulle kunne føre beviser, som holder i retten, kan det alligevel ske, at det ikke får konsekvenser for de personer det omfatter. Årsagen er international søret:
«Hvis et hvilket som helst fartøj bliver underrettet om, at der foreligger risiko for at et andet kan havarere, har det pligt til at komme til undsætning, uanset hvor det måtte være nødvendigt, og dette princip er ufravigeligt.»
Der foreligger altså et juridisk smuthul for menneskesmuglerne:
«Hvad angår italiensk lov, kan groft sagt sige, at der forekommer kriminel medvirken til ulovlig migration, men at det ikke kan straffes, fordi denne kriminalitet er begået for at redde menneskeliv.»
Vi har med andre ord at gøre med en kynisk instrumentalisering af civiliserede staters troskab mod internationale konventioner og deres humanitære intentioner. Strafferetten er dermed sat helt ud af kraft. De instrumenter, som kan få bugt med dette uvæsen kan kun være af politisk art. Good luck with that.
I lighed med sin kollega i Catania havde heller ikke statsadvokaten i Trapani jernhårde beviser for, at menneskesmuglerne finansierer NGO-erne. Zuccaro har tidligere anført, at det blandt andet ville kræve udvidede rammefuldmagter til aflytning, også af udenlandske fartøjer, samt at repræsentanter for kriminalpolitiet får adgang til NGO-skibene.
Cartosios myndigheder har derimod fået interesse for asylindustrien:
«Det fremgår af vores undersøgelser, at personer med tilknytning til mafiaen har været involveret i modtagelsesvirksomheden» […]
Det store beløb af skatteydernes penge som er stillet til rådighed for at håndtere menneskestrømmen, er simpelthen for stor til, at den organiserede kriminalitet kan lade være med at prøve at få fat i nogle af dem. At mafiaen dukker op, hvor der er mange penge er nærmest en sociologisk lovmæssighed. I Skandinavien har vi endnu ikke betegnelser, der kan beskrive, hvordan en sådan korruption virker, men meget tyder på, at beslægtede fænomener også kan findes i vore lande.
I samme høring fortalte Trapanis stedfortrædende statsadvokat Andrea Tarondo om en nylig episode som bekræfter, hvor pilrådden den libyske kystvagt kan være:
To migranter fra Algeriet, som kom til Trapani den 28. marts fortalte, at de gik ombord i en gummibåd i Libyen, som siden blev eskorteret af en anden gummibåd med påskriften «politi» og uniformerede mænd ombord. Efter nogle sømil skal en større politibåd have standset de to førstnævnte både ved at affyre varselskud. Derefter skal der have fundet et skænderi sted mellem de to libyske enheder ude på havet. Den større politibåd havde sandsynligvis opkrævet penge for at give frit lejde til migranterne, som blev eskorteret af gummibåden med politifolk, som åbenbart stod i ledtog med menneskesmuglerne.
Der er altså tale om lovløse forhold, med et korrupt politi i strid med sig selv, hvor man kan tjene masser af sorte penge, hvis man er fræk og stærk nok. I denne maritime version af det Vilde Vesten har NGO-erne skabt sig en niche af straffrihed, uden at det gør deres rolle i det beskidte spil mindre kriminelt.
Hvordan skal en international politisk løsning kunne stables på benene i dette anarki uden militær indgriben først? Og hvor er den politisk ansvarlige voksne i Europa, som har beslutsomhed nok til at gribe ind overfor denne uholdbare situation?
La Repubblica – Il Foglio – Corriere del Mezzogiorno, Palermo
Hvor er det, at man kan støtte de fantastiske NGOere? De er jo så ejegode, altruistiske og opofrende, så man får tårer i øjnene.
HOLD KÆFT, HVOR ER VI TIL GRIN FOR VORE EGNE PENGE.
Det er hul i hovedet af tillade NGO’er ustraffet at fragte folkevandringen fra Afrika over Middelhavet.
EU har hul i hovedet og derfor bliver de oprindeligt kristne europæere mindretal i mange storbyer og islam får større og større betydning og magt i Europa.
Moskeerne skyder op som paddehatte og blondiner er jaget vildt i det offentlige rum i mange byer.
Det er jihad ifølge koranen.