“Hvor bekvemt, at man som præst kan fodre sin menighed med præcis det samme, som de hører alle andre steder i dag, fra selvhjælpsguruer til dameblade, blot tilsat en omgang tilgivelse som et yderligere krydderi. Har du lyst, har du lov! For du er da bare et stakkels, forpjusket lille menneske, der ikke rigtig kan gøre for, at tingene kikser for dig og du kommer til at træde på dine nærmeste.

Sådan lyder borgerliggjort kristendom i dag. Det er den slags, man i Tidehverv har kaldt antinomisme, dvs. en kristendom uden forkyndelse af, at du skal leve op til Guds krav til dig, hans lov, hans nomos. I antinomismen forvinder det ubekvemme og i øvrigt håbløst umoderne ord ”synd” fra præstens prædiken, eller reduceres til en tom term, eller til ”det er synd for”. Som hos Marie Høgh med hendes stakkels, stakkels ”små forpjuskede mennesker” med deres stakkels små ”vaklende hjerter”, som Jesus heldigvis aldrig kunne drømme om skælde ud.”

Katrine Winkel Holm giver svar på tiltale i den standende debat mellem nuværende og tidligere Tidehvervsfolk om det rigtige i at folkekirken foretager homovielser. Det mener Tidehvervspræsterne ikke, der er evangelisk mandat til, og de er lodret uenige med Marie Høghs udlægning af teksten. Hun er antinomist og kulturrelativistisk venstregrundtvigianer, lyder det. Selv kalder Marie Høgh Tidehvervs-præsterne for nypuritanere og halvkatolske.

Det er et brud mellem tidligere allierede, og man kan læse Winkel Holms indlæg her:

http://jyllands-posten.dk/debat/blogs/katrineholm/ECE9558868/en-nypuritansk-halvkatolsk-tidehvervspraest-taler-ud/