Medierne flyder nu over med historien om, at Emmanuel Macrons kampagne har vært udsat for et massivt hackerangreb og giver russerne skylden. Men de vil ikke diskutere det som slap ud for flere dage siden: At dokumenterne viser, at Macron har oprettet en bankkonto på Bahama-øerne. Det tyder på skattesvindel.

Macron har sværget på, at han ikke har nogen lig i lasten – heller ikke økonomiske. Udenlandske konti har været noget, som har fældet flere franske politikere.

Nogen har lagt 9 gigabites ud med hackede dokumenter på the dark web, og det er her, det er blevet opdaget af andre. En af dem er en Jessica Gomez, et pseudonym for en revisor med tyve års erfaring fra en af The Big Three-revisionsselskaber. Gomez siger god for ægtheden og siger, at dokumenterne tyder på, at Macron ejer et selskab på Bahamas.

I was asked by an investigative reporter to confirm the authenticity of the documents linked to Emmanuel Macron below, and since these documents have been made public I am now releasing my findings. It is broken down by each element and in order from the creation of the parent company to bank account in the tax haven. It concludes with my recommendation that the French government obtain a warrant to conduct further investigations into Emmanuel Macron’s financial activities.

Hvad kan være motivet for at skjule penge i udlandet?

Dokumenterne er dateret 4. maj 2012, lige før anden runde i præsidentvalget, hvor Francois Hollande konsekvent har ligget foran Nicolas Sarkozy. Macron arbejdede på det tidspunkt for Rotschild-banken. Han havde ledet arbejdet med fusionen mellem medicinal-giganten Pfizer og det schweiziske gigant-selskab Nestlé. Macron ville få en meget stor bonus, men pengene ville ikke blive utbetalt før i begyndelsen af 2013. Lige efter valgsejren stoppede Macron medat arbejde Rotschild og begyndte at arbejde for Hollande. Af habilitetsgrunde kunne det være problematisk at modtage et så stort beløb som minister fra Rotschild. Det andre motiver er at undgå at skulle betale skat.

The date is during the Second Round of the previous presidential election. It is two days after the Hollande-Sarkozy debate and two days before the final vote. Hollande was consistently ahead of the incumbent Sarkozy in the polls. Eleven days after Operating Agreement was signed, Emmanuel Macron left Rothschild & Cie. to work for President Hollande.

The date’s relation to Emmanuel Macron’s business interests
Emmanuel Macron was still in the early phases of advising on the Pfizer-Nestlé deal. This deal, it is claimed by his Partners at Rotschild & Cie., was the reason for his large bonus. It is worth noting that the deal did not finalize until December 2012. The bonus for work done in 2012 would not be paid out until January or February 2013, well into Macron’s tenure with the government.

Det er vanskeligt for en udenforstående at vurdere sandhedsværdien i noget, man ikke har tilgang til eller forudsætninger for at kunne vurdere. Men det interessante er artikel-forfatterens oplysninger om, hvad Macron gjorde som økonomiminister:

This date also, falls just after the controversial Alstom-GE deal. As Minister of the Economy, Emmanuel Macron reversed the position of his predecessor who opposed the deal. Macron refused to carry out earlier policy directives regarding the deal and gave his signature to allow the deal to happen on 4 November 2014. The deal was finalized on December 22, 2014. The successful completion of the deal resulted in Alstom paying 30 million euros in bonuses to their top executives. If the cheques sent to La Providence Ltd. were issued directly on indirectly by Alstom, GE, or their executives or shareholders, then Emmanuel Macron should be charged with tax evasion and corruption.

Det var to store fusioner, hvor Macron var involveret. Dette er den sande Macron. Dette er noget han har gjort. Hvorfor har vi ikke hørt noget om, hvad han gjorde som mægler eller som minister? Hvis han omgjorde en afgørelse om at blokkere en fusion i mega-klassen, burde det ikke have fået søgelyset til at rette sig mod ham? Ville det ikke have sagt noget om ham som politiker?

I stedet vågner verden lørdag morgen til news alerts om massiv russisk hacking. Det kan synes som om, det er en anklage, man lader eksplodere for at kvæle alle spørgsmål om, hvad der er kommet frem i hackingen. Hillary Clinton forsøgte sig med samme fremgangsmåde. Demokraterne og medierne har fortsat deres kampagne efter valget og forsøger nu at bevise, at Trump og russerne samarbejdede. Men der er ikke fremkommet noget, som tilnærmelsesvis ligner en rygende pistol.

Når man ser på, hvordan de engang så solide medier sværter folk til, som vil forholde sig til dokumenterne som kildemateriale, må man undre sig over, hvem det er, som egentlig er ude på meget gyngende grund.

Et af medierne som har ladet sagen tilflyde nyhedsstrømmen er Rebel Media. Det er Ezra Levants projekt og et seriøst medie. Alligelve hænges de ud som right-wing af Telegraph og journalisten fremstilles som russisk påvirkningsagent.

Ben Nimmo, a UK-based security researcher with the Digital Forensic Research Lab of the Atlantic Council think tank, said initial analysis indicated that a group of US far-right online activists were behind early efforts to spread the documents via social media. They were later picked up and promoted by core social media supporters of Ms Le Pen in France, Mr Nimmo said.

The hashtag #MacronLeaks was first spread by Jack Posobiec, a pro-Trump activist whose Twitter profile identifies him as Washington D.C. bureau chief of the far-right activist site Rebel TV, according to Mr Nimmo and other analysts tracking the election.

«You have a hashtag drive that started with the alt-right in the United States that has been picked up by some of Le Pen’s most dedicated and aggressive followers online,» Mr Nimmo told Reuters.

Men problemet med disse «eksperter» og medierne som citerer dem er, at journalisterne vi ser og læser ikke passer til beskrivelsen. Jack Posobiec virker tværtimod seriøs. Det gør påstandene om far right til gengæld ikke. Så længe eliten fortsætter med at brændemærke folk som det yderste højre, nar det tydeligvis bare er et forsøg på at stoppe munden på dem, så lange vil eliten tabe.

Flere nye netsteder dukker op. Under dette arbejdet ble vi bekendt med gotnews.com og disobedientmedia.com. Det synes i første række at være USA ,som har folk og ressourcer til at udfordre establishment. Hvis de ikke havde en sag, dvs. drev seriøs journalistik, ville de ikke vokse.

Dette er Telegraphs definition på alt-right:

Alt-right refers to a loose-knit group of far-right activists known for their advocacy of extremist ideas, rejection of mainstream conservatism and disruptive social media tactics.

Telegraph kan ikke engang se forskel på far-right og alt-right.

Det kaldes fordummelse.