“At man ikke ønsker at bidrage i så høj grad til, at ens egne goder omfordeles til andre, helt fremmede, dét repræsenterer det normale, sådan som vi kender historien og det meste af verden. Hvornår i historien og hvor på kloden opstod ”solidariteten”, dvs. den moralske villighed til at fordele sine egne goder til fremmede? Hvornår og hvor og hvorfor opstod bevægelsen væk fra familie- og klanbaserede samfund? Mon ikke det har noget at gøre med opkomsten af ideer om nation og marked? I hvert fald betegner nationen jo netop en kulturelt funderet solidaritet mellem fremmede, der deler samme territorium, sprog, kultur osv. “

Kasper Støvring skriver om solidaritet, og det den dybest set ulogiske omstændighed, at vi på vore breddegradder finder det naturligt at betale en høj indkomstskat, for at betale for andre uden at skatten nødvendigvis står mål med, hvad man selv modtager fra det offentlige.

Det skyldes en kulturelt funderet solidaritet mellem fremmede, der deler kultur, historie og territorium. Opkomsten af og succesen med ideerne om nation og marked, og det har udviklet en høj grad af tillid og solidaritet, som man ikke ser i lande, der er baseret på klaner eller republikanske/forfatningspatriotiske og multikulturelle samfund.

Solidariteten er et kostbart, men også sårbart gode, skriver Støvring, hvis indlæg kan læses her:

http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2017/05/01/hvor-kommer-solidariteten-fra/