Er verden af lave? Åh, ja!

Det Nye Testamentes sidste bog, Johannes’ Åbenbaring, har ofte fået teologiske og andre hug for at være for mærkværdig, og det er da også dér, man finder talen om dyret, der steg op af havet og havde tallet 666.

Det er nok skrevet i kode under de første kristenforfølgelser, men uden at værdige forskerresultater noget særligt blik, så kan man godt sige, at i dette skrift ramler alt; alt, hvad der skulle være godt, er faktisk skidt, og den største gåde af dem alle, at Gud selv blev menneske, står som noget indlysende i den forvirringens sump, mennesker har skabt.

Bare læs medierne, de venstreorienterede og de borgerlige. Jo værre det bliver, jo mere det ramler, jo større er fremskridtet. I kølvandet på terroraktionen i Stockholm kunne de universitetsstuderende i Umeå ikke finde på andet end at organisere en demo mod racisme, og i selve hovedstaden er Stockholmssyndromet nu landets egen diagnose. Nogle af mine svenske venner og familiemedlemmer dåner af betagelse over egen fortræffelighed som deltagere i en ”kærligheds- og fredsmarch”.

Her til morgen blev jeg mødt af to meddelelser, der viser borderlinesymptomer fra myndighedernes side: Den første, se Information 200417, påpeger, at fire, af hinanden uafhængige rapporter har meldt om indskrænket religionsfrihed i Danmark.

I den første,den såkaldte Pew-rapport, har ledende forsker Katayoun Kishi peget på: Kast af molotovcocktail mod moske i august 2015, unge Omars angreb på Krudsttønden og synagogen samt Pegida’s og Stop islamiseringen af Danmark’s demonstrationer. Uden at trække vejret og skellet mellem terrormord og protesten mod disse.

Dernæst har Amerikansk komité for international religionsfrihed nævnt det danske forbud mod rituel slagtning uden bedøvelse samt debatten for og imod omskærelse af drenge(dog med bedøvelse).

Den katolske organisation Aid to the Church fremhæver chikane mod kristne på danske asylcentre

og endelig har en FN-rapport bevist at Folkekirken og danskheden er ekskluderende, dog ikke mere tydeligt end at forsker Brian Arly Jacobsen fra Københavns Universitet klargør, at det er folkekirkens særstatus, der er det springende punkt.

Det, som vi kan, og derfor også skal gøre, er at hjælpe de kristne flygtninge. Der er så klart, at det end ikke burde overvejes. Det vil også kunne lade sig gøre, fordi de kristne flygtninge stort set ikke vil have svært ved at tilpasse sig love i Danmark. Og fordi der er en lige så klar modvilje mod at forsørge stærke, unge mænd, der kræver alt fra god mad til nye tandsæt i Allah’s navn. Men det er dikrimination, og diskriminationer imod menneskerettighederne.

I mellemtiden gør myndighederne, hvad de kan uden at komme i konflikt med menneskerettighederne. Som noget nyt skal udenlandske forkyndere nu på kursus i dansk ret og mentalitet. Således også en mand ved navn Jan Hansen, som er katolsk præst, og hvis vugge, som navnet viser, stod på dansk jord. Man må ikke gøre forskel, og den katolske kirkes hovedcentral står jo som bekendt i udlandet. Absurd? Ja, men ikke mere absurd end ikke at turde sige Islam. Så pastor Hansen skal lære om uønskede voldtægter, lighed for loven, gule ærter med flæsk og hygge, så han kan videregive det til sin menighed og få den til at holde sig i skindet.

Hvis et land skal kunne regeres – eller et samfund beholde sin sammenhængskraft med et nyere udtryk – er det landets regering, der skal holde enhver, der har ophold i landet for øje, at her gælder landets lov, uanset hvor svært det er at rette sig efter den. Vil regeringen ikke, og det vil den tydeligvis ikke, så bestemmer EU, FN og religiøse myndigheder fra indvandrernes hjemlande. Og så skal man nok få brug for sit antidiskriminationsgen.

Mens vi læser Johannes’ Åbenbaring og ser TV-avisen – det gådefulde dyr kan jo virkelig være hvad som helst, besatte mennesker finder på for at genere hinanden med, og det er TV-avisen fuld af – er det såmænd ganske klart, hvad Jesus siger i samme åbenbaring: Jeg er Alfa og Omega. Men det er en meget bedre historie.

Margrethe Horstmann er cand. theol.