”Demos” er elitens med begejstring omfavnede akademikerfiktion om, at borgerne udelukkende er bundet sammen i kraft af en såkaldt forfatningspatriotisme. Dvs. at man er bundet sammen i kraft af statsborgerskabet og den fælles bekendelse til demokratiske principper og universelle rettigheder. Det kaldes også den republikanske model. Det er vindtørre begreber for blodfattige akademikerhjerner.
”Etnos” er derimod noget mere saftigt. Der skal nemlig mere til at binde mennesker sammen. Et tykkere bindemiddel. Samhørigheden sikres ved at tilhøre den fælles nationale kultur – sprog, religion, traditioner, historie, uskrevne normer og regler – alt det, der læres gennem socialisering.
Det er overraskende, at Europas politiske ledere bliver ved med at fremme den republikanske model, til trods for utallige erfaringer med, at denmodel skaber splid og ballade. Med udgangspunkt i undtagelsestilstanden i Frankrig, Erdogans evne til at føre (og vinde) valgkamp i Tyskland, og den generelle modvilje hos muslimer i Europa mod at acceptere andet end koranen som lovgiver, argumenterer Kasper Støvring for etnos, samhørighed og sammenhængskraft som afgørende og kriterier for statsborgerskab og tilhørsforhold.
Læs hans fremragende indlæg her:
http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2017/04/18/vindtoerre-begreber-for-blodfattige-akademikerhjerner/
Det kunne være voldsomt interessant, hvis man kunne få et usminket indblik i disse blodfattige akademikerhjerner, som kan fostre disse vindtørre ideer.
Hvad er det for en agenda de har? Tror de virkelig selv på deres vrøvl? Er det vitterligt en befolkningsudskiftning de vil opnå? Og hvorfor?
Det er jo så fuldstændig en naturstridig og livsfarlig adfærd, de lægger for dagen, nærmest dyrkelse af en dødskult, som de vil slæbe alle andre med ind i.